Sihanouk Ville og Phnom Penh

De sidste fridage paa stranden i Sihanouk Ville er nu overstaaet og der er kun i dag og halvdelen af i morgen tilbage her i Phnom Pehn. Jeg forstaar ikke helt endnu, at jeg skal hjem i morgen, for vi har floejet saa meget, saa der virker lidt som endnu en tur .. "Vi skal bare videre til naeste sted" kind of. Tror foerst det bliver en realitet, naar jeg ser min familie i lufthavnen. Det bliver dog ogsaa rigtig dejligt. Jeg kan maerke, at jeg glaeder mig rigtig meget til at komme hjem igen, og jeg glaeder mig endda til at komme paa arbejde igen, hvor skoert det end lyder. Jeg glaeder mig til fitness og til at se mine hunde og venner.
Men selvom jeg glaeder mig til at komme hjem nu, har jeg stadig nydt den sidste tid saa meget! Cambodja er et fantastisk land med saa glade og positive mennesker. Det kan man dog godt undre sig lidt over, at de er, naar man oplever hvor sindsygt korrupt landet er. I modsaetning til Vietnam, som ligesaa stille bevaeger sig fremad, saa gaar Cambodja virkelig tilbage, fordi alt og alle er saa pisse korrupte. Der har vaeret mange indsamlinger til landet, men ligesaa snart, der kommer nogle "penge i kassen", saa ryger de direkte ned i lommerne. Saa det er utrolig bemaerkelsesvaerdigt, at folk er saa positive, for de har det virkelig ikke saerlig godt.
Her er desuden rigtig, rigtig mange kroeblinge. Det er forfaerdeligt, at der naermest paa hver gade kravler en mand rundt uden ben. Men dette haenger jo sammen med den frygtelige fortid, som landet har. Jeg kendte jo godt til Pol Pot regimet foer, jeg kom herned, men det kommer alligevel bag paa mig, hvor slemt det var. Selvom man flere gange i verdenshistorien hoerer grusomme historier, tror jeg bare aldrig man fatter, at mennesket kan vaere saa ondskabsfuld og sindsygt. Han stroeg jo bare landminer ud hist og her uden maps. Dette omraade kaldes killing feels, og det skal jeg ud og se senere i dag. Saa der ligger af gode grunde stadig mange landminer rundt omkring, og det er vidst stadig omkring tre personer om ugen, der gaar ind i en. Ganske forfaerdeligt, naar man taenker paa at Pol Pot reagerede fra 1974-78. Det er over tredive aar siden, og stadig ryger der tre om ugen. Nok histroriefortaelling for denne gange. Jeg synes bare det er saa spaendende, saa jeg vil gerne dele det med jer :-)

I morgen kl. 14.15 lokal tid tager vi bussen til lufthavnen. 17.10 flyver vi saa mod Kuala Lumper endnu engang, hvor vi skal skifte fly til Amsterdam. Og saa fra Amsterdam til Kastrup, hvor jeg lander 10.15 (vidst nok) soendag dansk tid. Det er en lang tur, men det er jo efterhaanden rutine.
Ses i DK og slut paa denne blog.