De sidste fridage paa stranden i Sihanouk Ville er nu overstaaet og der er kun i dag og halvdelen af i morgen tilbage her i Phnom Pehn. Jeg forstaar ikke helt endnu, at jeg skal hjem i morgen, for vi har floejet saa meget, saa der virker lidt som endnu en tur .. "Vi skal bare videre til naeste sted" kind of. Tror foerst det bliver en realitet, naar jeg ser min familie i lufthavnen. Det bliver dog ogsaa rigtig dejligt. Jeg kan maerke, at jeg glaeder mig rigtig meget til at komme hjem igen, og jeg glaeder mig endda til at komme paa arbejde igen, hvor skoert det end lyder. Jeg glaeder mig til fitness og til at se mine hunde og venner.
Men selvom jeg glaeder mig til at komme hjem nu, har jeg stadig nydt den sidste tid saa meget! Cambodja er et fantastisk land med saa glade og positive mennesker. Det kan man dog godt undre sig lidt over, at de er, naar man oplever hvor sindsygt korrupt landet er. I modsaetning til Vietnam, som ligesaa stille bevaeger sig fremad, saa gaar Cambodja virkelig tilbage, fordi alt og alle er saa pisse korrupte. Der har vaeret mange indsamlinger til landet, men ligesaa snart, der kommer nogle "penge i kassen", saa ryger de direkte ned i lommerne. Saa det er utrolig bemaerkelsesvaerdigt, at folk er saa positive, for de har det virkelig ikke saerlig godt.
Her er desuden rigtig, rigtig mange kroeblinge. Det er forfaerdeligt, at der naermest paa hver gade kravler en mand rundt uden ben. Men dette haenger jo sammen med den frygtelige fortid, som landet har. Jeg kendte jo godt til Pol Pot regimet foer, jeg kom herned, men det kommer alligevel bag paa mig, hvor slemt det var. Selvom man flere gange i verdenshistorien hoerer grusomme historier, tror jeg bare aldrig man fatter, at mennesket kan vaere saa ondskabsfuld og sindsygt. Han stroeg jo bare landminer ud hist og her uden maps. Dette omraade kaldes killing feels, og det skal jeg ud og se senere i dag. Saa der ligger af gode grunde stadig mange landminer rundt omkring, og det er vidst stadig omkring tre personer om ugen, der gaar ind i en. Ganske forfaerdeligt, naar man taenker paa at Pol Pot reagerede fra 1974-78. Det er over tredive aar siden, og stadig ryger der tre om ugen. Nok histroriefortaelling for denne gange. Jeg synes bare det er saa spaendende, saa jeg vil gerne dele det med jer :-)
I morgen kl. 14.15 lokal tid tager vi bussen til lufthavnen. 17.10 flyver vi saa mod Kuala Lumper endnu engang, hvor vi skal skifte fly til Amsterdam. Og saa fra Amsterdam til Kastrup, hvor jeg lander 10.15 (vidst nok) soendag dansk tid. Det er en lang tur, men det er jo efterhaanden rutine.
Ses i DK og slut paa denne blog.
torsdag den 3. marts 2011
søndag den 27. februar 2011
Siem Reap
Loerdag eftermiddag ankom vi til Cambodja, og allerede i lufthavnen kunne man fornemme, hvor stor forskel der er paa folkefaerdet i de to lande, Vietnam og Cambodja. De er meget venligere og imoedekommende her i Cambodja, og jeg kunne fra start maerke, at jeg kom til at kunne lide landet. Og det maa man sige holdte stik. Allerede efter to-tre dage er jeg vild med landet, og befolkningen er saa soede og har ogsaa overskud til at lave fis og grine med os.
Siem Reap er en ret turistet by, men alligevel glor folk paa os som om, at de aldrig foer har set folk fra vesten. Og saa floejter de lidt af os og morer sig over sig selv. I gaar havde vi en rigtig afslapningsdag her i Siem Reap. Vi laa ved poolen og gik saa senere ned i byen for at faa fiskemassage. Saa stak vi ellers bare foedderne ned i et bassin fyldt med smaa fisk, og saa nappede de bare loes paa foedderne. Der var et bassin med helt smaa fisk og et med lidt stoerre. De kaldte dem doctorfish, og de spiste alt det doede hud paa foedderne. Det kildede som en sindsyg, og de foerste fem minutter sad vi og graed af grin, og det var bestemt en sjov oplevelse, men 15 minutter var nok.
Byen, Siem Reap, er saa chill paa trods af, at det er en "storby"; der er ingen hoejhuse eller noget der ligner. Alt er i et plan, gaderne er smaa og der er flere kaempe store markeder.
I morges var vi oppe og med bussen 05.00, da vi skulle ud til Angkor Wat og se solopgangen, og det var dert hele vaerd. Sikke et smukt og helt fantastisk syn, der jo desvaerre paa ingen maade kan gengives paa billeder. Solen var knaldroed og jeg fangede naesten mig selv i at blive lidt roerstroemst, selvom jeg ikke er meget for at indroemme saadan noget. Det var utroligt at se den roede sol staa op over Angkor Wat, som jo er verdens stoerste religioese bygningsvaerk samt et af verdens syv vidundere. Ubeskrivelig oplevelse! Angkor Wat var i det hele taget saa smukt og helt ubeskriveligt stort, og vi havde alt for lidt tid derude. Man kan gaa derude 7 dage uden at se det hele. Det er ret vildt, hvis jeg har forstaaet det rigtigt. Bygningerne var jo virkelig detaljeret og flotte og fyldt med smaa buddhahoveder eller krigere eller andre figurer.
I morgen rejser vi saa til Sihanuk Ville, som er en rigtig standby med en hel raekke restauranter nede paa stranden. Der er vidst ikke saa meget at opleve der, men vi skal ogsaa bare have et par slappe af dage paa stranden her den sidste tid. Hygge os med hinanden og faa den sidste tan.
Siem Reap er en ret turistet by, men alligevel glor folk paa os som om, at de aldrig foer har set folk fra vesten. Og saa floejter de lidt af os og morer sig over sig selv. I gaar havde vi en rigtig afslapningsdag her i Siem Reap. Vi laa ved poolen og gik saa senere ned i byen for at faa fiskemassage. Saa stak vi ellers bare foedderne ned i et bassin fyldt med smaa fisk, og saa nappede de bare loes paa foedderne. Der var et bassin med helt smaa fisk og et med lidt stoerre. De kaldte dem doctorfish, og de spiste alt det doede hud paa foedderne. Det kildede som en sindsyg, og de foerste fem minutter sad vi og graed af grin, og det var bestemt en sjov oplevelse, men 15 minutter var nok.
Byen, Siem Reap, er saa chill paa trods af, at det er en "storby"; der er ingen hoejhuse eller noget der ligner. Alt er i et plan, gaderne er smaa og der er flere kaempe store markeder.
I morges var vi oppe og med bussen 05.00, da vi skulle ud til Angkor Wat og se solopgangen, og det var dert hele vaerd. Sikke et smukt og helt fantastisk syn, der jo desvaerre paa ingen maade kan gengives paa billeder. Solen var knaldroed og jeg fangede naesten mig selv i at blive lidt roerstroemst, selvom jeg ikke er meget for at indroemme saadan noget. Det var utroligt at se den roede sol staa op over Angkor Wat, som jo er verdens stoerste religioese bygningsvaerk samt et af verdens syv vidundere. Ubeskrivelig oplevelse! Angkor Wat var i det hele taget saa smukt og helt ubeskriveligt stort, og vi havde alt for lidt tid derude. Man kan gaa derude 7 dage uden at se det hele. Det er ret vildt, hvis jeg har forstaaet det rigtigt. Bygningerne var jo virkelig detaljeret og flotte og fyldt med smaa buddhahoveder eller krigere eller andre figurer.
I morgen rejser vi saa til Sihanuk Ville, som er en rigtig standby med en hel raekke restauranter nede paa stranden. Der er vidst ikke saa meget at opleve der, men vi skal ogsaa bare have et par slappe af dage paa stranden her den sidste tid. Hygge os med hinanden og faa den sidste tan.
fredag den 25. februar 2011
Mekong Deltaet
Fantastisk! Mekong deltaet er en kaempe flod med hele ni arme, hvor det flydende marked blandt andet er her i Vietnam. Og det fik vi da ogsaa oplevet. Det er slet ikke, som jeg havde forventet, men nu har jeg jo ogsaa set det i Thailand, saa jeg havde maaske regnet med, at det var noget ala det samme, men denne her flod var meget stoerre, bredere og baadene var desuden ogsaa meget stoerre. Hver baad solgte sin egen ting, fx kartofler, og saa haengte de nogle kartofler op paa en bambuspind, saa alle kunne se at denne baad solgte kartofler. Saelgerne bor ogsaa paa de her baade, og dette forklarer selvfoelgelig ogsaa, hvorfor baadene var noget stoerre end de smaa, jeg oplevede i Thailand. Det er en lidt skraemmende tanke, at nogle af de her mennesker kan leve hele deres liv paa en saadan baad uden at bo andre steder. Jeg har oplevet saa meget, og jeg nyder virkelig min sidste tid her i Vietnam.
Vi besoegte blandt andet ogsaa en fabrik, hvor de lavede rispapir. Saa begynder man virkelig at saette pris paa sit job og i det hele taget sit liv. Herre gud, disse kvinder sad i den mest usle stilling 9-10 timer om dagen og lavede den samme bevaegelse igen og igen. Altsaa jeg kedede mig bare af at se paa dem lave den bevaegelse i ti minutter. Og det her er hver dag, der er ikke noget, der hedder loerdag og soendag. Og saa for 5 kr i timen. Vi har det godt, og alligevel brokker vi os over, at computeren ikke virker eller andet.
Vi fik ellers ogsaa det laekreste mad, hvilket jo er noget jeg saetter stor pris paa ;-) Sea food, you gotta love it. Og saa holdte jeg jo lige en slange paa 25 kg., meget ulaekker oplevelse men jeg foeler mig lidt mere hardcore nu. Den var saa stor og tyk og tung, og det behoever jeg ikke at proeve igen, men billeder blev der da taget, saa jeg kan blaere mig lidt.
I gaar kom vi jo tilbage her til Saigon / Ho Chi Minh City. Og i dag var vi saa ude og opleve Cu Chi Tunnels, som jo er de tunneler, som sydvietnameserne rendte rundt i under Vietnamkrigen for at narre amerikanerne, og hvor var det spaendende! Vietnameserne var jo sindsygt kloge, og tunnelerne var mega lange. De var i tre niveauer og hvis man straekker dem ud, er de sammenlagt 200 km. Vanvittigt! Saa smuttede de jo op hist og pist og skoed lidt paa amerikanerne og saa var de ellers vaek igen. Der var rum dernede saa de havde plads til at sove og bo dernede, men ingen kunne alligevel holde ud at vaere dernede i laengere tid af gangen - hvilket er forataaeligt nok efter jeg selv var nede og vende i en af de mikroskopiske tunneler. De var virkelig smaa! Men jeg kan jo (igen) blive ved.
I morgen tidligt hedder det saa farvel til Vietnam og hej Cambodja. Tiden gaar saa mega hurtigt, jeg fatter det ikke. Men jeg glaeder mig utrolig meget til Cambodja, det bliver endnu en kaempe oplevelse i raekken. Det er nu alligevel trist, at mit eventyr snart er slut. Jeg har det virkelig bedre end jeg har haft i mange aar. Selvom det lyder corny, er det sandt.
Jeg har nydt Vietnam, og jeg elsker og fortryder ikke et sekund, at jeg valgte det. Men nu er det oplevet, og jeg har ingen planer om at komme tilbage. Mit hjerte landede i Australien, rettere Byron Bay. Jeg savner det ... Meget!
Cambodja, here I come :-)
Vi besoegte blandt andet ogsaa en fabrik, hvor de lavede rispapir. Saa begynder man virkelig at saette pris paa sit job og i det hele taget sit liv. Herre gud, disse kvinder sad i den mest usle stilling 9-10 timer om dagen og lavede den samme bevaegelse igen og igen. Altsaa jeg kedede mig bare af at se paa dem lave den bevaegelse i ti minutter. Og det her er hver dag, der er ikke noget, der hedder loerdag og soendag. Og saa for 5 kr i timen. Vi har det godt, og alligevel brokker vi os over, at computeren ikke virker eller andet.
Vi fik ellers ogsaa det laekreste mad, hvilket jo er noget jeg saetter stor pris paa ;-) Sea food, you gotta love it. Og saa holdte jeg jo lige en slange paa 25 kg., meget ulaekker oplevelse men jeg foeler mig lidt mere hardcore nu. Den var saa stor og tyk og tung, og det behoever jeg ikke at proeve igen, men billeder blev der da taget, saa jeg kan blaere mig lidt.
I gaar kom vi jo tilbage her til Saigon / Ho Chi Minh City. Og i dag var vi saa ude og opleve Cu Chi Tunnels, som jo er de tunneler, som sydvietnameserne rendte rundt i under Vietnamkrigen for at narre amerikanerne, og hvor var det spaendende! Vietnameserne var jo sindsygt kloge, og tunnelerne var mega lange. De var i tre niveauer og hvis man straekker dem ud, er de sammenlagt 200 km. Vanvittigt! Saa smuttede de jo op hist og pist og skoed lidt paa amerikanerne og saa var de ellers vaek igen. Der var rum dernede saa de havde plads til at sove og bo dernede, men ingen kunne alligevel holde ud at vaere dernede i laengere tid af gangen - hvilket er forataaeligt nok efter jeg selv var nede og vende i en af de mikroskopiske tunneler. De var virkelig smaa! Men jeg kan jo (igen) blive ved.
I morgen tidligt hedder det saa farvel til Vietnam og hej Cambodja. Tiden gaar saa mega hurtigt, jeg fatter det ikke. Men jeg glaeder mig utrolig meget til Cambodja, det bliver endnu en kaempe oplevelse i raekken. Det er nu alligevel trist, at mit eventyr snart er slut. Jeg har det virkelig bedre end jeg har haft i mange aar. Selvom det lyder corny, er det sandt.
Jeg har nydt Vietnam, og jeg elsker og fortryder ikke et sekund, at jeg valgte det. Men nu er det oplevet, og jeg har ingen planer om at komme tilbage. Mit hjerte landede i Australien, rettere Byron Bay. Jeg savner det ... Meget!
Cambodja, here I come :-)
mandag den 21. februar 2011
Saigon / Ho Chi Minh City
Yees, saa skal jeg da ellers lige love for at den foerste dag her i Saigon blev skudt i gang. Vi gaar tre piger paa gaden og pludselig kommer en scooter med to unge vietnamesiske (lorte) fyre koerende og beroever en der hedder Tine. De er virkelig voldsomme og flaar bare hendes taske af hende, saa hun faar meget ondt i nakken og er ved at falde. Det hele gaar saa staerkt, at vi ikke naar at opfatte det, men Tine loeber da efter dem lidt af vejen .. Uden held desvaerre. En meget grim oplevelse, men nu ved vi i hvert fald, at vi virkelig skal passe paa i denne her by. Vi moedte i Hoi An et andet dansk rejsehold, som havde faaet skaaret deres tasker op og jeg ved ikke hvad. Velkommen til Ho Chi Minh City!
I formiddag var vi i praesidentens hus her i Saigon, altsaa nu bor Vietnams praesident jo i Hanoi, fordi det jo er hovedstaden, men tidligere har et par praesidenter boet her - og det var saa det, vi var inde at se. Det var ikke det mest spaendende, jeg har oplevet, men det var fint at se og man skal vel ogsaa udvide sin horisont engang imellem. Det var selvfoelgelig utrolig flotte og kaempe store lokaler, og den tilhoerende have var jo helt fantastisk flot og velholdt. Kaelderen var selvfoelgelig indrettet som beskyttelsesrum, saa han og hans familie kunne gaa derned og bo under krigens hidsige dage. Da vi var faerdige her gik vi videre til Imperial War Museum, og det var lige mig! Fantastisk, mega godt, staaende applaus til det, tommelfinger op, jeg anbefaler det! Altsaa jeg var virkelig begejstret, det var saa spaendende, men puuh det var ogsaa ret barsk at se. Det var en forfaerdelig krig, og det undrer mig egentligt, at vi unge ikke faar mere afvide om vietnamkrigen, end vi goer. Jeg gik derinde 2,5 time og laeste og laeste, og jeg kunne sagtens ha faaet flere timer til at gaa. Jeg har vidst skrevet det foer, men dette land har jo en helt utrolig historie. Og hvor ved jeg bare lidt. Altsaa mennesker helt op til i dag faar stadig fysiske men af det pga. den gift, der var i nogle af bomberne. Stadig i dag bliver der foedt boern, der mangler ben eller ingen oejenaebler har eller andre meget unormalt fysiske problemer. Jeg havde ogsaa helt glemt, hvor lang tid den krig varede. Over 17 aar, vanvittigt! De andre griner lidt af mig, fordi jeg virkelig er blevet saa fanget af det historiske, men jeg er faktisk begyndt at overveje om det, at laese historie, maaske kunne vaere noget for mig, men saa paa den anden side. Hvad kan jeg bruge det til udover at blive historielaerer? Hmm ...
I morgen skal vi saa til Mekong Deltaet, hvor vi i to naetter skal overnatte ved en familie. Det er vidst et stort flodomraade, og vi skal blandt andet paa det flydende marked, men nu vil jeg gaa op og laese lidt om det i min "Turen Gaar Til". Og vi var jo med nattog i nat, saa selvom jeg efterhaanden har vaennet mig lidt til at leve lidt primitivt, saa er jeg stadig utrolig traet og udkoert, og jeg kan maerke, at min krop er ved at vaere maettet for oplevelser. Tidligt i seng bliver det i hvert fald.
Jeg har desuden hoert, at der er faldet mere sne hjemme. Klokken er snart halv otte her i Siagon, og vi har cirka 32 grader. Det virkelig lummert, men jeg klager ikke, bare sneen er vaek, naar jeg kommer hjem .. Hehe ;-)
I formiddag var vi i praesidentens hus her i Saigon, altsaa nu bor Vietnams praesident jo i Hanoi, fordi det jo er hovedstaden, men tidligere har et par praesidenter boet her - og det var saa det, vi var inde at se. Det var ikke det mest spaendende, jeg har oplevet, men det var fint at se og man skal vel ogsaa udvide sin horisont engang imellem. Det var selvfoelgelig utrolig flotte og kaempe store lokaler, og den tilhoerende have var jo helt fantastisk flot og velholdt. Kaelderen var selvfoelgelig indrettet som beskyttelsesrum, saa han og hans familie kunne gaa derned og bo under krigens hidsige dage. Da vi var faerdige her gik vi videre til Imperial War Museum, og det var lige mig! Fantastisk, mega godt, staaende applaus til det, tommelfinger op, jeg anbefaler det! Altsaa jeg var virkelig begejstret, det var saa spaendende, men puuh det var ogsaa ret barsk at se. Det var en forfaerdelig krig, og det undrer mig egentligt, at vi unge ikke faar mere afvide om vietnamkrigen, end vi goer. Jeg gik derinde 2,5 time og laeste og laeste, og jeg kunne sagtens ha faaet flere timer til at gaa. Jeg har vidst skrevet det foer, men dette land har jo en helt utrolig historie. Og hvor ved jeg bare lidt. Altsaa mennesker helt op til i dag faar stadig fysiske men af det pga. den gift, der var i nogle af bomberne. Stadig i dag bliver der foedt boern, der mangler ben eller ingen oejenaebler har eller andre meget unormalt fysiske problemer. Jeg havde ogsaa helt glemt, hvor lang tid den krig varede. Over 17 aar, vanvittigt! De andre griner lidt af mig, fordi jeg virkelig er blevet saa fanget af det historiske, men jeg er faktisk begyndt at overveje om det, at laese historie, maaske kunne vaere noget for mig, men saa paa den anden side. Hvad kan jeg bruge det til udover at blive historielaerer? Hmm ...
I morgen skal vi saa til Mekong Deltaet, hvor vi i to naetter skal overnatte ved en familie. Det er vidst et stort flodomraade, og vi skal blandt andet paa det flydende marked, men nu vil jeg gaa op og laese lidt om det i min "Turen Gaar Til". Og vi var jo med nattog i nat, saa selvom jeg efterhaanden har vaennet mig lidt til at leve lidt primitivt, saa er jeg stadig utrolig traet og udkoert, og jeg kan maerke, at min krop er ved at vaere maettet for oplevelser. Tidligt i seng bliver det i hvert fald.
Jeg har desuden hoert, at der er faldet mere sne hjemme. Klokken er snart halv otte her i Siagon, og vi har cirka 32 grader. Det virkelig lummert, men jeg klager ikke, bare sneen er vaek, naar jeg kommer hjem .. Hehe ;-)
lørdag den 19. februar 2011
Nha Trang
I morgen er sidste dag her i skoenne, skoenne Nha Trang. Dette er helt klart den fedeste by, vi har vaeret i so far. Og vejret er fantastisk, det er virkelig en lummer og meget tung varme, men jeg klager bestemt ikke. Varmen har vi i den grad vaeret savnet, og jeg er igen solbrun paa ny :-) Vi har haft fri til at goere, hvad vi ville her, og det var virkelig ogsaa tiltraengt efter dette stramme Vietnam program. Saa vi har slappet af paa stranden om dagen og givet den gas i byen om aftenen. Nha Trang er virkelig en partyby, og der er mange turister, saa vi har moedt mange nye mennesker. I gaar var vi saa ude paa en baad, en gammel fiskerbaad, som vi spiste aftensmad paa. Her sejlede vi bare rundt, og badede og roede i en form for baljer samt andre vandaktiviteter. Vi holdte ogsaa ind ved en saakaldt "fiskerby", som var opbygget af plader, der laa paa vandet. En meget ustabil "by", og man skulle ikke have daarlig balance, hvis man skulle gaa rundt der. Omkring os svoemmede kaempe fisk rundt og sprang flere gange op af vandet. Det var nogle vaerre vildbassefisk.
I dag var vi saa nogle piger, der tog ud til det laekreste (!) spa og mudderbads omraade. Det var bare saa luksus! Vi startede ud med et varmt mudderbad i en halv times tid, hvorefter vi skulle ligge i solen med mudderet paa kroppen og lade det toerre ind. Derefter gik vi fra den ene varme kilde til den anden og sluttede af med en vandmassage. 150.000 dong kostede alt dette, hvilket cirka er 43 kr. Helt aandsvagt billigt, men jeg er vild med det.
Jeg burde lige fortaelle, at jeg naermest foeler mig som en celebrity hernede. Da vi var i Hoi An, var der en vietnamesisk mand, der var overbevist om, at jeg var en dansk prinsesse eller et eller andet i den stil. Han fattede jo selvfoelgelig ikke en skid, men han blev ved. Nede paa stranden her den anden dag, kommer der saa en vietnamesisk kvinde hen til mig og spoerger noget med billeder og hendes kaereste og hende. Jeg siger naturligvis ja, da jeg tror, at jeg skal tage et billede af dem sammen paa stranden. Saa viser det sig, at hun vil ha taget et billede med mig, saa hun tager rundt om mig og saa blev der ellers taget flere billeder. Og i dag er der en (igen vietnamesisk) mand, der spoerger, om han maa holde min haand. I det hele taget glor de bare utroligt meget. De er godt nok nogle skoere mennesker. Det er saa maerkeligt, men fedt at have fans ;-)
I morgen skal vi ud paa et boernehjem, hvor vi har koebt gaver til ungerne. Det bliver saa spaendende, og jeg glaeder mig helt vildt. Og i morgen aften hedder det saa nattog til Ho Chi Minh City.
I dag er der desuden kun to uger til vi rejser hjem.
I dag var vi saa nogle piger, der tog ud til det laekreste (!) spa og mudderbads omraade. Det var bare saa luksus! Vi startede ud med et varmt mudderbad i en halv times tid, hvorefter vi skulle ligge i solen med mudderet paa kroppen og lade det toerre ind. Derefter gik vi fra den ene varme kilde til den anden og sluttede af med en vandmassage. 150.000 dong kostede alt dette, hvilket cirka er 43 kr. Helt aandsvagt billigt, men jeg er vild med det.
Jeg burde lige fortaelle, at jeg naermest foeler mig som en celebrity hernede. Da vi var i Hoi An, var der en vietnamesisk mand, der var overbevist om, at jeg var en dansk prinsesse eller et eller andet i den stil. Han fattede jo selvfoelgelig ikke en skid, men han blev ved. Nede paa stranden her den anden dag, kommer der saa en vietnamesisk kvinde hen til mig og spoerger noget med billeder og hendes kaereste og hende. Jeg siger naturligvis ja, da jeg tror, at jeg skal tage et billede af dem sammen paa stranden. Saa viser det sig, at hun vil ha taget et billede med mig, saa hun tager rundt om mig og saa blev der ellers taget flere billeder. Og i dag er der en (igen vietnamesisk) mand, der spoerger, om han maa holde min haand. I det hele taget glor de bare utroligt meget. De er godt nok nogle skoere mennesker. Det er saa maerkeligt, men fedt at have fans ;-)
I morgen skal vi ud paa et boernehjem, hvor vi har koebt gaver til ungerne. Det bliver saa spaendende, og jeg glaeder mig helt vildt. Og i morgen aften hedder det saa nattog til Ho Chi Minh City.
I dag er der desuden kun to uger til vi rejser hjem.
tirsdag den 15. februar 2011
Hoi An
Loerdag formiddag ankom vi til Hue efter en meget lang nat i natbus. 17 timer laa vi i vores mikro senge og hoerte/saa Abba musikvideoer, fordi det var det eneste vestlige de lige havde. Det var ret komisk, men vi blev ret hurtigt traette af money, money, money og happy new year og hvad der ellers er, saa det blev hurtigt slukket igen. Heldigt for mig, at jeg er ligesaa lille som vietnameserne, for "sengene" i bussen var utrolig smaa og mange fik ondt i baade ryg, ben og nakke. Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg ikke er fan af natbusser, men det var da en oplevelse. Den gamle kongeby, Hue, var rigtig interessant. Vi var ude og se den indre kongeby, hvor de store asiasiske bygninger var utrolig smukke i farverne guld og roed, som vidst symboliserer glaede, velstand og penge. Inde i "byen" gik elefanter rundt med smukke stykker stof udover sig, ogsaa i farverne guld og roed. Den foerste konge, de havde, havde hele 500 koner, som var embedsmaendenes doetre. Det var jo om at faa sin datter til at foede kongens foerste soen, som skulle overtage tronen en dag, for saahavde man jo sikret sin families fremtid. Derfor var alle embedsmaendene meget ivrige, og der var en masse kaos i den periode. Kvinderne myrdede hinanden, hvis en var gravid, man forgiftede hinanden og det var efter sigende meget voldsomt. Der er simpelthen saa meget historie i det her land, og hvor bliver jeg klog og mit engelske forbedrer sig virkelig dag for dag :-) Vi var selvfoelgelig ogsaa i den forbudte by, som ligeledes var vildt flot! Naar foerst kvinderne var lukket derind kom de aldrig ud igen, aldrig. Sikke et frygteligt liv.
Soendag gik turen saa videre til Hoi An, hvor jeg er nu. Hoi An er en skraedderby, og jeg skal da ogsaa lige love for, at der er skraeddere over alt! Det ligger virkelig side om side her, og man forstaar slet ikke, hvordan de kan koere rundt, naar der er saa meget konkurrence. Men det er jo bare godt for os, for det koster jo absolut ingen penge at faa syet toej, og jeg har da ogsaa lige vaeret nede og proeve en kjole og en nederdel, som jeg har faaet syet. Jeg kunne sagtens faa syet en helt klaedeskab, men hvordan soeren for jeg lige plads til alt det, som jeg har koebt, i min kuffert? Ak og ve, jeg maa nok ofre nogle penge og sende en pakke hjem, hehe.
I gaar var vi paa cykeltur paa lejede cykler, som var mega ringe, men en hyggelig og sjov oplevelse var det i den grad. Vi cyklede ned til en baad, der skulle sejle os over til et omraade med landsbyer, rigtige landsbyer som i ekstrem lugt af kolort og skidt og moeg :-) "men det jo en del af charmen ved landet". Vi var ude og besoege en rigtig landsbyfamilie, saa spaendende! De bor bare saa usselt og ulaekkert. For det foerste er deres koekken jo bare et baal med en par gryder over. Toilettet var staa-toilet, og fuck, hvor var det klamt! De sover gerne 4-5 stykker i hvert rum. Hernede er det jo ikke unormalt at man bor bedsteforaeldre, foraeldre, onkel, boern osv. sammen. Lige ved siden af et af sovevaerelserne var et andet rum med grise og en MEGA (den sygeste jeg har set) orne. Den var godt nok creepy og gav nogle rigtig gode grynt.
I gaar aftes var vi for foerste gang her i Vietnam for alvor i byen. Drinks koster jo intet her! 17 kroner for en drink og 10 for en oel serveret paa en bar eller restaurant. Og de sparer i hvert fald ikke paa sprutten, som de goer de Danmark. Hold kaje, hvor er de staerke!
Jeg kan jo fortaelle i evigheder, men boer nok holde nu. I morgen aften gaar turen mod Nha Trang, og det er en af de byer, jeg har glaedt mig allermest til at opleve. Saa nu bliver det spaendende, om den kan leve op til forventningerne. Men foerst venter i morgen nat, endnu en lorte nat i natbus, denne gang dog kun 10 timer. Jeg er vild med det her, men hvor savner jeg min egen seng og pude. Ude godt, hjemme bedst.
Soendag gik turen saa videre til Hoi An, hvor jeg er nu. Hoi An er en skraedderby, og jeg skal da ogsaa lige love for, at der er skraeddere over alt! Det ligger virkelig side om side her, og man forstaar slet ikke, hvordan de kan koere rundt, naar der er saa meget konkurrence. Men det er jo bare godt for os, for det koster jo absolut ingen penge at faa syet toej, og jeg har da ogsaa lige vaeret nede og proeve en kjole og en nederdel, som jeg har faaet syet. Jeg kunne sagtens faa syet en helt klaedeskab, men hvordan soeren for jeg lige plads til alt det, som jeg har koebt, i min kuffert? Ak og ve, jeg maa nok ofre nogle penge og sende en pakke hjem, hehe.
I gaar var vi paa cykeltur paa lejede cykler, som var mega ringe, men en hyggelig og sjov oplevelse var det i den grad. Vi cyklede ned til en baad, der skulle sejle os over til et omraade med landsbyer, rigtige landsbyer som i ekstrem lugt af kolort og skidt og moeg :-) "men det jo en del af charmen ved landet". Vi var ude og besoege en rigtig landsbyfamilie, saa spaendende! De bor bare saa usselt og ulaekkert. For det foerste er deres koekken jo bare et baal med en par gryder over. Toilettet var staa-toilet, og fuck, hvor var det klamt! De sover gerne 4-5 stykker i hvert rum. Hernede er det jo ikke unormalt at man bor bedsteforaeldre, foraeldre, onkel, boern osv. sammen. Lige ved siden af et af sovevaerelserne var et andet rum med grise og en MEGA (den sygeste jeg har set) orne. Den var godt nok creepy og gav nogle rigtig gode grynt.
I gaar aftes var vi for foerste gang her i Vietnam for alvor i byen. Drinks koster jo intet her! 17 kroner for en drink og 10 for en oel serveret paa en bar eller restaurant. Og de sparer i hvert fald ikke paa sprutten, som de goer de Danmark. Hold kaje, hvor er de staerke!
Jeg kan jo fortaelle i evigheder, men boer nok holde nu. I morgen aften gaar turen mod Nha Trang, og det er en af de byer, jeg har glaedt mig allermest til at opleve. Saa nu bliver det spaendende, om den kan leve op til forventningerne. Men foerst venter i morgen nat, endnu en lorte nat i natbus, denne gang dog kun 10 timer. Jeg er vild med det her, men hvor savner jeg min egen seng og pude. Ude godt, hjemme bedst.
fredag den 11. februar 2011
Sapa
I gaar morges ankom vi med nattog til Hanoi igen efter tre dage i Sapa, en by langt oppe i bjergene. Det var en helt unik oplevelse, som jeg virkelig vil huske resten af mit liv. Da vi skulle derud, tog vi nattog fra Hanoi til Lao Cai, som er en by, der ligger lige ved den kinesiske graense, derfra tog vi bussen til Sapa. Vi boede paa et flot hotel, og jeg havde fra min altan udsigt udover bjergene. Det er en helt utrolig oplevelse at staa op, gaa ud paa altanen og saa er der ellers bare bjerge saa langt oejet raekker. Befolkningen deroppe var venlige, men ogsaa meget paatraengende. Mange af dem bar dragter i alverdens smukke farver, og de var rigtig fine paa deres helt egen maade. Men hvor var de altsaa ogsaa beskidte og fattige. Piger helt ned i 5-6 aars alderen gik rundt i deres smaa dragter med en lille baby bundet paa ryggen (sikkert deres lillesoester eller bror, fordi foraeldrene var ude og arbejde). Nogle af de smaa piger var flere gange ved at vaelte bagover, fordi de selv var saa smaa og samtidigt havde et bette barn paa ryggen. De her smaa boern havde lige laert en saetning paa engelsk: "Buy for me", og saa stak de ellers diverse hjemmesyede tasker op i hovedet paa os. De kostede jo ikke saerlig meget, og jeg havde da ogsaa lyst til at hjaelpe, men vi fik afvide, at vi skulle lade vaere, for giver du foerst en, kommer der en hel flok, og du slipper ikke af med dem. De er som fluer om en lort.
Vi var ude og besoege et par landsbyer, og det var virkelig vildt at opleve, hvor langt bagud de er, i forhold til os, paa det plan. 300 aar i hvert fald! Landsbyerne var omringet af rismarker (saa smukt et syn), hvor der gik smaa vietnamesere rundt med deres kaempe oppakning paa ryggen og en rishat. Vandboefler gik ogsaa bare frit rundt blandt grise, hunde og hoens i landsbyen. Vi saa ogsaa store flokke af vandboefler, der krydsede vejene. Bag flokken gik en ung dreng og gnaskede i et sukkerroer og en stor kaep i den anden haand til at holde styr paa dyrene. Derudover var det jo i det hele taget bare en helt utrolig naturoplevelse med vandfald og bjerge.
Vi var selvfoelgelig ogsaa paa markeder; baade groensagsmarkeder, koedmarkeder og toej og alt andet i den dur. Koedmarkedet var frygteligt! Hoens der er lukket inde i de mindste buer, hvor de naermest traeder oveni hinanden osv. osv. Saa overvejer man virkelig at blive vegatar, det var det rene dyreplageri, og desuden var lugten saa vammel at man ikke fatter det.
I gaar var vi saa i Ho Chi Minhs mausoleum her i Hanoi. Det var saa foerste gang jeg saa et lig, og saa var det endda en kaempe folkehelt. Han ligger jo derinde balsameret, hvis nogen skulle vaere i tvivl. Han lignede en dukke, og var omringet af en hel haer af vagter. Derefter saa vi selvfoelgelig hans palae og palaehuset, som han boede i. I dag har vi vaeret ude og shoppe her i Hanoi. Alt er saa ufatteligt billigt, og jeg har lyst til at koebe alt! Det er ganske frygteligt :-) Jeg burde maaske ogsaa lige at tilfoeje, hvor latterligt hoej deres pengesats er. 1 dansk krone er cirka 3560 dong. Saa i dag, da jeg var ude og spise til middag kom jeg fx. af med 85.000. Det virker saa latterligt, naar vi laaner penge af hinanden, og man spoerger: "Hvor meget skylder jeg dig?", hvortil man svarer: "En halv million". Der gik lidt tid foer vi ikke grinte af det. Saa gaar man hen i haeveautomaten og haever 2 millioner. Man foeler sig sgu lidt som et rigt svin, men 2 millioner er jo ikke mere end 560 kr cirka.
I aften skal vi med natbus til Hue - endelig ned til noget varme. Her er jo "kun" 20 grader i dag i Hanoi. Vi savner Sydneys 40 grader. I Hue skal vi ud og se nogle gamle kongegrave, hvilket ogsaa nok skal blive utrolig spaendende, men puha, jeg tager en dag af gangen her i Vietnam, for der sker saa meget hele tiden.
Vi var ude og besoege et par landsbyer, og det var virkelig vildt at opleve, hvor langt bagud de er, i forhold til os, paa det plan. 300 aar i hvert fald! Landsbyerne var omringet af rismarker (saa smukt et syn), hvor der gik smaa vietnamesere rundt med deres kaempe oppakning paa ryggen og en rishat. Vandboefler gik ogsaa bare frit rundt blandt grise, hunde og hoens i landsbyen. Vi saa ogsaa store flokke af vandboefler, der krydsede vejene. Bag flokken gik en ung dreng og gnaskede i et sukkerroer og en stor kaep i den anden haand til at holde styr paa dyrene. Derudover var det jo i det hele taget bare en helt utrolig naturoplevelse med vandfald og bjerge.
Vi var selvfoelgelig ogsaa paa markeder; baade groensagsmarkeder, koedmarkeder og toej og alt andet i den dur. Koedmarkedet var frygteligt! Hoens der er lukket inde i de mindste buer, hvor de naermest traeder oveni hinanden osv. osv. Saa overvejer man virkelig at blive vegatar, det var det rene dyreplageri, og desuden var lugten saa vammel at man ikke fatter det.
I gaar var vi saa i Ho Chi Minhs mausoleum her i Hanoi. Det var saa foerste gang jeg saa et lig, og saa var det endda en kaempe folkehelt. Han ligger jo derinde balsameret, hvis nogen skulle vaere i tvivl. Han lignede en dukke, og var omringet af en hel haer af vagter. Derefter saa vi selvfoelgelig hans palae og palaehuset, som han boede i. I dag har vi vaeret ude og shoppe her i Hanoi. Alt er saa ufatteligt billigt, og jeg har lyst til at koebe alt! Det er ganske frygteligt :-) Jeg burde maaske ogsaa lige at tilfoeje, hvor latterligt hoej deres pengesats er. 1 dansk krone er cirka 3560 dong. Saa i dag, da jeg var ude og spise til middag kom jeg fx. af med 85.000. Det virker saa latterligt, naar vi laaner penge af hinanden, og man spoerger: "Hvor meget skylder jeg dig?", hvortil man svarer: "En halv million". Der gik lidt tid foer vi ikke grinte af det. Saa gaar man hen i haeveautomaten og haever 2 millioner. Man foeler sig sgu lidt som et rigt svin, men 2 millioner er jo ikke mere end 560 kr cirka.
I aften skal vi med natbus til Hue - endelig ned til noget varme. Her er jo "kun" 20 grader i dag i Hanoi. Vi savner Sydneys 40 grader. I Hue skal vi ud og se nogle gamle kongegrave, hvilket ogsaa nok skal blive utrolig spaendende, men puha, jeg tager en dag af gangen her i Vietnam, for der sker saa meget hele tiden.
søndag den 6. februar 2011
Halong Bay
Jeg er lige kommet hjem fra Halong Bay, og hvor var det en fed oplevelse. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke havde forventet saa meget, men jeg var virkelig overvaeldet! For det foerste saa var baaden bare alt for laekker! Vi fik vores egen lille kahyt, to og to og det var rigtig flot med eget bad og toilet. Derudover var der en salon med bar, hvor vi alle sad og spiste. Halong Bay er en bugt med over 3000 smaa oer og klipper, og det var helt vidunderligt! Virkelig utroligt. Maden var endnu bedre!! I gaar til middag fik vi foelgende: store, flotte, lyseroede rejer, store fyldte krapper, muslinger, foraarsruller med fisk, blaeksprutte i noget groensagsmix, hellefisk i soyasovs. Alt sammen med ris til. Herefter fulgte selvfoelgelig laekker frisk frugt, og dette var blot frokosten. Aftensmaden var ligesaa vanvittig, og jeg var helt oppe og koere. Det hele var bare saa fornemt og laekkert, det smagte virkelig godt og hvis man skulle koebe det paa en restaurant havde det kostet roeven ud af bukserne. I gaar lagde baaden ind ved en kaempe drypstensgrotte, som vi skulle ind i. Igen et super flot syn og en stor oplevelse. Halong Bay overgik i hvert fald min forventning mange gange.
Dog er flere af os skuffede over folkefaerdet. De er ikke saerlig venlige og virker faktisk ret sure. Vi har faaet fvide, at dette kan haenge sammen med, at vi kom lige i TET, hvor de bare gerne vil havde fuld fokus paa deres familier, men personligt synes jeg det er en lorte undskyldning. Dog blev det ogsaa sagt, at der aabenbart er stor forskel paa vietnameserne i Nord- og Sydvietnam. De skulle vaere noget mere uhoeflige og reserverede her i nord. Men det vil tiden jo vise.
Om lidt er der faelles middag her paa vores hotel i Hanoi, hvorefter vi skal med et nattog til Sapa, hvor vi skal vaere et par dage og trekke. Saa skal vi virkelig opleve landlivet i Vietnam. Det bliver godt nok anderledes :-)
Dog er flere af os skuffede over folkefaerdet. De er ikke saerlig venlige og virker faktisk ret sure. Vi har faaet fvide, at dette kan haenge sammen med, at vi kom lige i TET, hvor de bare gerne vil havde fuld fokus paa deres familier, men personligt synes jeg det er en lorte undskyldning. Dog blev det ogsaa sagt, at der aabenbart er stor forskel paa vietnameserne i Nord- og Sydvietnam. De skulle vaere noget mere uhoeflige og reserverede her i nord. Men det vil tiden jo vise.
Om lidt er der faelles middag her paa vores hotel i Hanoi, hvorefter vi skal med et nattog til Sapa, hvor vi skal vaere et par dage og trekke. Saa skal vi virkelig opleve landlivet i Vietnam. Det bliver godt nok anderledes :-)
torsdag den 3. februar 2011
Hanoi
Saa kom vi altsaa ogsaa sikkert til Vietnam, rettere Hanoi. Turen hertil var ikke saa slem som forventet. Jeg sov naermest hele vejen, saa tak til mit gode sovehjerte, som jeg vidst har fra baade min mor og far :-) Vi blev modtaget i lufthavnen af en meget lille person, en aeldre herre, der skal vaere vores guide her i Hanoi, men ret hurtigt gik det op for mig, at saa smaa er de allesammen hernede. Han var dog ret hurtig til at paapege, hvor smuk og ung jeg var, haha, men hernede ligner de jo ogsaa hinanden allesammen. Hernede er jeg forresten ikke saa lille. This is the land of small people!
Hvor er her fattigt! Vi var blevet fortalt, at vi nok ville faa et mindre kulturchok, men jeg maa indroemme, at det her overrasker mig. Det er slet ikke til at forstaa, at man kan leve saadan. Meget af det, er det rene slum, hvilket jeg ogsaa har taget mange billeder af. Men i gaar, da vi ankom, var der jo TET, hvilket er det kinesiske nytaar. Dette fejres naturligvis ogsaa her i Vietnam, og de gaar virkelig op i det. Meget af byen er pyntet op med blomster, lamper og lys. Kl. 00 i nat var der selvfoelgelig ogsaa fyrvaerkeri, saa det er endnu en oplevelse, vi ikke havde regnet med at faa. Dog er der et lille minus: Alle butikkerne, resturanterne, ALT, har haft lukket i dag, og byen har vaeret helt doed! Saa vi har ikke lavet saa meget i dag, da mulighederne har vaeret absolut minimale. Dog var vi i morges paa en lille guidet tur gennem noget af byen. Vi var i nogle smaa templer, hvor vietnameserne gav penge, hvorefter de bad til deres guder. Har de ikke penge, efterlader de, hvad de nu ellers har. Der stod baade daasecolaer og diverse madvarer, da mange af dem nok ikke har raad til at "ofre" penge til deres guder. De er i det hele taget meget overtroiske, og de hylder og takker deres forfaedre ved at efterlade ting som dette i templerne. De har mange forskellige guder, fx. griseguden (den her Gud synes jeg personligt selv var ret sjov, gad vide hvordan den ser ud?). Det er ret spaendende at hoere om, fordi det bare ligger saa langt vaek fra vores kultur.
Her i Hanoi er der en masse smaa gader, og de samme ting er samlet paa en gade. Fx. er der skogaden, sweatergaden osv. Saadan var det i gamle dage, og dette er bevaret, saa jeg glaeder mig ret meget til butikkerne aabner efter TET, saa vi kan opleve det og faa taget billeder. Forestil jer lige slikgaden, der bor sikkert kun tykke mennesker, lol!
I morgen skal jeg ud paa et gammelt faengsel, Paris Hilton hedder det. Her blev de amerikanske krigsfanger indsat og tortureret paa det groveste. Det er lige mig saadan noget historie, saa det glaeder jeg mig helt vildt til! I overmorgen tager vi til Halong Bay en overnatning, det skulle vaere rigtig smukt. Ellers er jeg blevet ret rutineret i at spise med pinde. Mange af de andre er kraesne og klager over maden, men jeg synes egentligt det er meget laekkert. Jeg ser paa det saadan, at maden jo er en del af oplevelsen.
Saa er der kun tilbage at sige: Happy new year!
Hvor er her fattigt! Vi var blevet fortalt, at vi nok ville faa et mindre kulturchok, men jeg maa indroemme, at det her overrasker mig. Det er slet ikke til at forstaa, at man kan leve saadan. Meget af det, er det rene slum, hvilket jeg ogsaa har taget mange billeder af. Men i gaar, da vi ankom, var der jo TET, hvilket er det kinesiske nytaar. Dette fejres naturligvis ogsaa her i Vietnam, og de gaar virkelig op i det. Meget af byen er pyntet op med blomster, lamper og lys. Kl. 00 i nat var der selvfoelgelig ogsaa fyrvaerkeri, saa det er endnu en oplevelse, vi ikke havde regnet med at faa. Dog er der et lille minus: Alle butikkerne, resturanterne, ALT, har haft lukket i dag, og byen har vaeret helt doed! Saa vi har ikke lavet saa meget i dag, da mulighederne har vaeret absolut minimale. Dog var vi i morges paa en lille guidet tur gennem noget af byen. Vi var i nogle smaa templer, hvor vietnameserne gav penge, hvorefter de bad til deres guder. Har de ikke penge, efterlader de, hvad de nu ellers har. Der stod baade daasecolaer og diverse madvarer, da mange af dem nok ikke har raad til at "ofre" penge til deres guder. De er i det hele taget meget overtroiske, og de hylder og takker deres forfaedre ved at efterlade ting som dette i templerne. De har mange forskellige guder, fx. griseguden (den her Gud synes jeg personligt selv var ret sjov, gad vide hvordan den ser ud?). Det er ret spaendende at hoere om, fordi det bare ligger saa langt vaek fra vores kultur.
Her i Hanoi er der en masse smaa gader, og de samme ting er samlet paa en gade. Fx. er der skogaden, sweatergaden osv. Saadan var det i gamle dage, og dette er bevaret, saa jeg glaeder mig ret meget til butikkerne aabner efter TET, saa vi kan opleve det og faa taget billeder. Forestil jer lige slikgaden, der bor sikkert kun tykke mennesker, lol!
I morgen skal jeg ud paa et gammelt faengsel, Paris Hilton hedder det. Her blev de amerikanske krigsfanger indsat og tortureret paa det groveste. Det er lige mig saadan noget historie, saa det glaeder jeg mig helt vildt til! I overmorgen tager vi til Halong Bay en overnatning, det skulle vaere rigtig smukt. Ellers er jeg blevet ret rutineret i at spise med pinde. Mange af de andre er kraesne og klager over maden, men jeg synes egentligt det er meget laekkert. Jeg ser paa det saadan, at maden jo er en del af oplevelsen.
Saa er der kun tilbage at sige: Happy new year!
mandag den 31. januar 2011
søndag den 30. januar 2011
Sydney
I gaar sagde vi farvel til skoenne, skoenne Byron Bay. Det var faktisk en smule trist, for det var bare saa dejligt et sted. Byen var saa chill og super cool, og vores hostel var det fedeste! Personalet der var ogsaa bare helt fantastisk, saa Ida og jeg var i hvert fald kommet til at holde meget af at vaere der i og med, at vi har tilbragt saa meget tid der. I fredags havde jeg ellers en smule surfundervisning, og jeg fik afvide, at jeg var ret dygtig. Jeg var oppe og staa i foerste forsoeg, saa rimelig cool har jeg da vaeret. Men det var utrolig haardt, og med min lille krop bliver jeg jo hele tiden kastet tilbage af de kaempe boelger, saa jeg holdte ikke til det i mere end et paar timer. Det var sjovt at proeve, men surfer bliver jeg godt nok aldrig.
I gaar aftes landede vi jo saa i laekre Sydney, og hallo en big city :-) I morges var vi tidligt oppe og med bussen. Formiddagen stod nemlig paa byrundtur, saa nu er hele byen i store traek set. Saa skal vi bare udforske den lidt mere grundigt de naeste par dage. Operahuset var fantastisk, og det bliver jo bare lige lidt mere fedt, naar det nu er en dansk designer, der staar bag. Harbor Bridge er jo bare en bro for fa'en, meeeeen naar det nu er i Sydney, saa kan jeg sgu godt give den en stor tommel op! Vi var ogsaa lige et par timer paa beroemte Bondi Beach, og den var ikke saa stor, som den ser ud i fjernsynet, men dermed ikke sagt, at den er lille. Der var desvaerre bare alt for mange mennesker. Her i eftermiddag har vi vaeret paa et stort marked, som er hver soendag her i Sydney. Det var fint nok, men tingene var dyre, saa vi venter med at shoppe paa markeder, til vi kommer Vietnam ... Hvilket i oevrigt er snart! Jeg fatter ikke, at en maaned allerede er gaaet, og hvor lyder jeg ogsaa bare gammel, naar jeg maa indroemme, at "tiden flyver afsted". Men sandt er det. I morgen skal vi ud til Blue Mountains, hvilket jeg glaeder mig helt vildt til. Det skulle virkelig vaere smukt! Ellers er der planer om at holde sig vaagen, saa vi i nat kan se haandboldfinalen (vi foelger da lidt med hernede trods alt), men nu er jeg altsaa bare stoerre fan af at sove, og jeg regner med, at I derhjemme hepper paa Danmark for mig saa.
Tirsdag aften tager vi flyet til "kolde" nord Vietnam. Kun 16 grader skulle der vaere der, hvilket jo er koldt, naar vi er vant til det dobbelte. Men jeg glaeder mig! Og jeg glaeder mig til billige priser, Australien er vidunderligt men mega dyrt! Slut med blog fra Australien nu; det har vaeret fantastisk, og jeg ville aldrig ha vaeret det foruden.
I gaar aftes landede vi jo saa i laekre Sydney, og hallo en big city :-) I morges var vi tidligt oppe og med bussen. Formiddagen stod nemlig paa byrundtur, saa nu er hele byen i store traek set. Saa skal vi bare udforske den lidt mere grundigt de naeste par dage. Operahuset var fantastisk, og det bliver jo bare lige lidt mere fedt, naar det nu er en dansk designer, der staar bag. Harbor Bridge er jo bare en bro for fa'en, meeeeen naar det nu er i Sydney, saa kan jeg sgu godt give den en stor tommel op! Vi var ogsaa lige et par timer paa beroemte Bondi Beach, og den var ikke saa stor, som den ser ud i fjernsynet, men dermed ikke sagt, at den er lille. Der var desvaerre bare alt for mange mennesker. Her i eftermiddag har vi vaeret paa et stort marked, som er hver soendag her i Sydney. Det var fint nok, men tingene var dyre, saa vi venter med at shoppe paa markeder, til vi kommer Vietnam ... Hvilket i oevrigt er snart! Jeg fatter ikke, at en maaned allerede er gaaet, og hvor lyder jeg ogsaa bare gammel, naar jeg maa indroemme, at "tiden flyver afsted". Men sandt er det. I morgen skal vi ud til Blue Mountains, hvilket jeg glaeder mig helt vildt til. Det skulle virkelig vaere smukt! Ellers er der planer om at holde sig vaagen, saa vi i nat kan se haandboldfinalen (vi foelger da lidt med hernede trods alt), men nu er jeg altsaa bare stoerre fan af at sove, og jeg regner med, at I derhjemme hepper paa Danmark for mig saa.
Tirsdag aften tager vi flyet til "kolde" nord Vietnam. Kun 16 grader skulle der vaere der, hvilket jo er koldt, naar vi er vant til det dobbelte. Men jeg glaeder mig! Og jeg glaeder mig til billige priser, Australien er vidunderligt men mega dyrt! Slut med blog fra Australien nu; det har vaeret fantastisk, og jeg ville aldrig ha vaeret det foruden.
torsdag den 27. januar 2011
Pics
Brays Beach
Skydive, det brune vand under mig er oedelaeggelse fra oversvoemmelserne. Trist, men: YIIIAH, I did it!
Seees ...
tirsdag den 25. januar 2011
Byron, Byron, Byron
Vi er tilbage i skoenne Byron Bay, og hvor har Ida og jeg hygget os. Da vi ankom i fredags, var det kun Ida og jeg, der var tilbage fra holdet. Men vi har moedt en masse andre mennesker, og det har vaeret super fedt. Loerdag tog vi saa paa en Nimbin-tur. Nimbin er en lille by oppe i et smukt naturreservat. Det kan lidt beskrives som hele Christiania samlet i en gade. Alle var skaeve paa enten svampe eller pot, og vi blev nok sammenlagt tilbudt hashkager 10 gange, saa det var en meget anderledes, men sjov oplevelse. Da vi forlod Nimbin koerte vi laengere ind i bjergene og holdte stop ved en kaempe soe (billeder skal snart komme ind), det var utrolig flot! Her grillede vi og spiste frokost, hvorefter turen fortsatte mod et vandfald, som vi kunne bade i. Vi var foerst hjemme om aftenen, saa det var en lang dag, men den skulle afsluttes med en god bytur, hvilket resulterede i en afslappende soendag paa den dejlige strand her i byen, en masse vand og gode snacks.
I mandags var vi saa paa kajaktur, og hvor var det haardt. Ida blev soesyg, saa jeg matte ro en del, for at vi kom fremad. Men det var det hele vaerd, for da vi var langt nok ude paa havet kom der en kaempe flok delfiner, og de kom taet paa. Mor-delfinerne plaskede med halerne, saa baby-delfinerne kunne maerke dem eller saadan noget. Det var en stor, stor oplevelse, og hvor er det bare et fantastisk dyr. Paa et tidspunkt fik vi ogsaa lov til at springe ud i vandet med snorkleudstyr paa, det var for fedt!!
I gaar var jeg i en nationalpark og paa en vidunderlig strand, hvor der ingen mennesker var udover os, og i dag er det saa Australian Day, hvilket er deres nationaldag, saa der er gratis barbeque paa stranden, livemusik over det hele, alle har fri og alle er glade. Det skal nu nok blive endnu en god dag :-)
I mandags var vi saa paa kajaktur, og hvor var det haardt. Ida blev soesyg, saa jeg matte ro en del, for at vi kom fremad. Men det var det hele vaerd, for da vi var langt nok ude paa havet kom der en kaempe flok delfiner, og de kom taet paa. Mor-delfinerne plaskede med halerne, saa baby-delfinerne kunne maerke dem eller saadan noget. Det var en stor, stor oplevelse, og hvor er det bare et fantastisk dyr. Paa et tidspunkt fik vi ogsaa lov til at springe ud i vandet med snorkleudstyr paa, det var for fedt!!
I gaar var jeg i en nationalpark og paa en vidunderlig strand, hvor der ingen mennesker var udover os, og i dag er det saa Australian Day, hvilket er deres nationaldag, saa der er gratis barbeque paa stranden, livemusik over det hele, alle har fri og alle er glade. Det skal nu nok blive endnu en god dag :-)
torsdag den 20. januar 2011
"At rejse er at leve"
Titlen er da saa sand ;-) saa har jeg vaeret paa det laenge ventede Whitsundays-cruise, og efter denne tur er jeg bare sikker. Hvis ikke jeg havde et arbejde, der ventede paa mig derhjemme, var jeg blevet. Jeg har forelsket mig i det her land. Og isaer Byron Bay foeles allerede som mit andet hjem. Det lyder som en kliche, men jeg nyder det bare saa meget. Men vi sejlede med en lille laekker baad med plads til 25 personer, og hvor havde vi bare en god tur. Jeg selv valgte at tage et par dyk i Great Barrier Reef, som jo siges at vaere verdens bedste dykkerrev. Jeg kunne jo ikke vaere der unden at opleve den beroemte verden under vandet ogsaa. Det var saa fantastisk en oplevelse, igen: Hvor er vi bare priviligerede at faa saadan en tur her. En kaempe fisk paa over en meter svoemmede lige foran hovedet paa mig, lidt bange blev jeg faktisk, men hvor var den flot i sine groenne og blaa farver. Denne fisk var jo blot en af mange smukke, smukke fisk i alverdens farver, som jeg saa. Dagen efter, paa mit andet dyk, var jeg heldig at moede hele fire havskildpadder nede paa bunden af revet. Dette var klart et af hoejdepunkterne. De var ikke saa store, som jeg havde regnet med, men hvor var de flotte, og de svaevede naermest bare afsted gennem vandet. Solstraalerne naaede i nogle tilfaelde ned gennem vandet og lyste paa de mange forskellige koraler, der var store som bjerge ved siden af os. Ej, men ord kan bare ikke beskrive det her :-) Det levede i hvert fald op til mine forventnigner, langt over, og jeg er saa glad for at jeg gjorde det. Ellers hyggede vi os bare paa baaden. Paa andendagen lagde vi i land ved Whitehaven Beach, og det var fuldstaendigt som paa postkortene, smukkere! Dette skulle ogsaa vaere en af verdens smukkeste strande (vidst d. 3. smukkeste strand helt praecist), men det var bare et ubeskriveligt syn og sandet var virkelig saa bloedt! Jeg kunne jo blive ved at rose mine fantastiske oplevelser, for jeg er bare saa glad, at det naesten lyder helt overdrevet. Ida og jeg er nu i Brisbane, hvor vi i gaar ankom med flyet fra Airlie Beach. Her om et par timer gaar turen tilbage til Byron Bay, og saa har vi lige en lille uge til at tage paa endagsudflugter. Onsdag gaelder det saa surfcamp, og saa kan jeg nok ogsaa skrive surf-chick paa CV'et. I korte traek, er alt vel hernede i varmen. Ingen tegn paa oversvoemmelser her i Brisbane i hvert fald, og til opfoelgning er mit kamera fundet - det var bare mig, der var en lille klovn som saedvanligt.
onsdag den 19. januar 2011
De foerste billeder, enjoy
Whitehaven Beach, en af verdens smukkeste strande. Ubeskriveligt smukt! Sandet var saa bloedt som kartoffelmel.
Solnedgang paa baaden med nogle af pigerne fra holdet.
Og der blev taget billeder i lange baner paa Whitehaven Beach.
Dykning i Great Barrier Reef, verdens bedste dykkerrev.
Vi moedte fire havskildpadder paa vejen.
Lol, dum dummere ...
Hele baaden samlet foran Whitsunday Islands National Park. Stedet her er et syn for guder!
søndag den 16. januar 2011
Whitsundays
I aftes kom vi til Airlie Beach, desvaerre moedt af regn, men da vi vaagnede i morges, var der gudskelov hoej sol, saa i dag har vi haft en rigtig laekker slappe-af dag her i Airlie Beach. Vi har ligget ved en lagoon, rigtig flot med laekkert blaat vand. Vi er otte mennesker paa den her tur, og vi hygger os rigtig meget sammen. De er allesammen super soede, saa vi hygger os og har det rigtig sjovt sammen. I fredags kom jeg desvaerre ikke ud og kajakke med delfiner alligevel, da boelgerne var for vilde, saa den tur tager jeg, naar jeg kommer tilbage til Byron Bay igen. I morgen skal vi ud paa baaden, og vi glaeder os alle sammen. Vi har bl.a. lige faaet menuen for vores maaltider ombord, og det lyder alt alt for godt. Vi bliver forkaelet paa det her cruise, det er helt sikkert! De lover perfekt vejr, saa solcremen, solhat og solbriller er et must! Solen er virkelig skrap hernede, og man skal passe saa meget paa. De siger jo, at alt solcreme under faktor 30 er ligegyldigt at tage paa.
Forresten begynder jeg at tro, at jeg er foedt under en meget, meget uheldig stjerne, for jeg har mistet mit kamera. Med billederne fra skydive, Brisbane, Australian Zoo, alt jeg har oplevet indtil nu, saa det er rigtig trist, og jeg har virkelig ondt af mig selv. Men jeg har det nu godt alligvel. Jeg har desuden faaet et australsk nummer, saa hvis nogen skulle have lyst til at sende mig en sms eller ringe, saa smid mig en mail, saa faar I nummeret.
Forresten begynder jeg at tro, at jeg er foedt under en meget, meget uheldig stjerne, for jeg har mistet mit kamera. Med billederne fra skydive, Brisbane, Australian Zoo, alt jeg har oplevet indtil nu, saa det er rigtig trist, og jeg har virkelig ondt af mig selv. Men jeg har det nu godt alligvel. Jeg har desuden faaet et australsk nummer, saa hvis nogen skulle have lyst til at sende mig en sms eller ringe, saa smid mig en mail, saa faar I nummeret.
torsdag den 13. januar 2011
SKYDIVE
Saa er ferien fandme for alvor skudt igang. Vores tur til Whitsundays plus surfcamp er bestilt og betalt! Whitsundays er en masse smaa oeer, som vi skal sejle rundt imellem paa en laekker baad med boblebad. Om aftenen vil der vaere lys paa baaden, som skulle tiltraekke delfiner. Paa denne baad skal vi vaere i tre dage og to overnatninger. Oeerne skulle vaere bountyoeer, vandet helt blaat og kridhvide sandstrande. Vi rejser paa loerdag. I gaar fik vi endelig vores flybilletter, saa nu glaeder vi os bare rigtig meget. I formiddag gik vi en ti-stykker op til en fyrtaarn her i Byron Bay. Dette skulle vaere Australiens mest oestlige punkt, og turen derop var vidunderlig. Ord kan ikke beskrive hvor smuk naturen er her. Vi gik langs stranden meget af vejen, og ellers fulgte vi en lille sti gennem en lille skov. Efter frokost laa vi nogle piger vi poolen, som er lige ude foran mit vaerelse. Vejret har vaeret saa laekkert i dag! Kl. 15. blev jeg og fem andre hente i en limousine og blev koert ud, hvor vi skulle skydive! Jeg har aldrig proevet noget saa vildt! Det var ... ubeskriveligt! Frit fald i et minut, men tiden gik bare saa hurtigt, at det foeles som ingenting. Jeg var virkelig nervoes og BANGE, da jeg kastede min krop ud fra et fly i 14.000 fods hoejde. Men fedt var det, og jeg gjorde det gerne igen. Da faldskaermen saa endelig foldede sig ud, kunne jeg koncentrere mig om udsigten, og den var virkelig smuk. Jeg er stadig helt hoej efter turen, og jeg har bare lyst til at goere det igen. Jeg har det virkelig godt hernede, og alle burde have muligheden for en tur som denne. Det burde vaere lov! :-) Jeg har taget en masse billeder, men det tager bare saa lang tid at oploade, saa I maa vente lidt endnu.
I morgen skal jeg ud og ro i kajak, hvor vi kan komme helt taet paa delfiner. Det bliver ogsaa en fed oplevelse, er jeg sikker paa.
Og lige for at goere det klart en gang for alle: Vi har ikke maerket noget til de oversvoemmelser, som I aabenbart hoerer noget om i nyhederne hele tiden derhjemme. Vi forlod Brisbane inden det naaede derned, men vi har godt hoert, at det er meget alvorligt, og vi haaber ikke at daemningen springer, for saa vil det naa til Byron Bay i loebet af ingen tid.
I morgen skal jeg ud og ro i kajak, hvor vi kan komme helt taet paa delfiner. Det bliver ogsaa en fed oplevelse, er jeg sikker paa.
Og lige for at goere det klart en gang for alle: Vi har ikke maerket noget til de oversvoemmelser, som I aabenbart hoerer noget om i nyhederne hele tiden derhjemme. Vi forlod Brisbane inden det naaede derned, men vi har godt hoert, at det er meget alvorligt, og vi haaber ikke at daemningen springer, for saa vil det naa til Byron Bay i loebet af ingen tid.
mandag den 10. januar 2011
Byron Bay
Jeg elsker allerede Australien. Det er et helt unikt land, saa smukt og befolkningen er saa utrolig venlige. I gaar, mandag, kom vi til Byron Bay, hvor vi skal vaere bosat i de naeste tre uger. Det er en super fed surfer by med en helt masse muligheder.Vejret er dog ikke helt, som man kunne haabe. Det har regnet en del, men de lover, at det vender i morgen, onsdag. Her er dog alligevel rigtig varmt, naermere lummert. Det er en meget fugtig varme, saa min hud foeles helt fugtig hele tiden.
I gaar morges, inden vi forlod Surfers Paradise, fik jeg den glaedelige nyhed; min kuffert var fundet, og den var i Brisbane lufthavn. Det var en kaempe lettelse, for det har bare paavirket mit humoer saa meget, saa nu kan jeg endelig slappe af og nyde det, som jeg saa laenge har glaedt mig til. I gar eftermiddag - allerede - kom den da til mit hostel i Byron Bay, og det er saa pisse rart at have sine egne ting, ENDELIG! Slut med at spoerge, om jeg maa laane dit eller dat.
Men i gaar aftes var vi til et informationsmoede, da vi er noedt til at planlaegge, hvad vi gerne vil opleve i disse tre uger. Et par piger og jeg bliver meget af tiden her i Byron Bay, da der er rigtig mange muligheder i dette omraade. Saa rejser vi en tredagestur til Whitsundays, kommer tilbage og de sidste dage staar den saa paa surfcamp, hvor vi ender i Sydney, Bondi Beach og surfer. Men intet er helt fastlagt endnu.
I morgen, onsdag, staar den paa skydiving her i Byron Bay, skrig!! Jeg bliver nervoes bare ved tanken, men selvfoelgelig skal jeg goere det, og jeg goer det. Det bliver saa vildt, og endnu mere fordi jeg aldrig har proevet noget saa ekstremt foer i mit liv. Men jeg glaeder mig.
I gaar morges, inden vi forlod Surfers Paradise, fik jeg den glaedelige nyhed; min kuffert var fundet, og den var i Brisbane lufthavn. Det var en kaempe lettelse, for det har bare paavirket mit humoer saa meget, saa nu kan jeg endelig slappe af og nyde det, som jeg saa laenge har glaedt mig til. I gar eftermiddag - allerede - kom den da til mit hostel i Byron Bay, og det er saa pisse rart at have sine egne ting, ENDELIG! Slut med at spoerge, om jeg maa laane dit eller dat.
Men i gaar aftes var vi til et informationsmoede, da vi er noedt til at planlaegge, hvad vi gerne vil opleve i disse tre uger. Et par piger og jeg bliver meget af tiden her i Byron Bay, da der er rigtig mange muligheder i dette omraade. Saa rejser vi en tredagestur til Whitsundays, kommer tilbage og de sidste dage staar den saa paa surfcamp, hvor vi ender i Sydney, Bondi Beach og surfer. Men intet er helt fastlagt endnu.
I morgen, onsdag, staar den paa skydiving her i Byron Bay, skrig!! Jeg bliver nervoes bare ved tanken, men selvfoelgelig skal jeg goere det, og jeg goer det. Det bliver saa vildt, og endnu mere fordi jeg aldrig har proevet noget saa ekstremt foer i mit liv. Men jeg glaeder mig.
fredag den 7. januar 2011
Ankommet
Saa er jeg i Australien, rettere Brisbane. Turen herned var lang. Den var meget, MEGET lang. Men jeg overlevede da ... lige indtil vi skulle have vores bagage. Det som bare ikke maatte ske, skete selvfoelgelig for mig :-( Min bagage var der ikke!! Jeg var og er stadig saa ked af det. Jeg har endnu ikke hoert noget fra den.
I gaar var vi i Australien Zoo, og det var sjovt at se alle de dyr, der kun findes her; koala, vombat, kaenguro m.fl. Til aften tog vi alle sammen ud og spiste efterfulgt af bowling, og hvem vandt? Sgu da mig! :-) I dag ankom vi saa til Surfers Paradise, og det er en vanvittig fed by! Kaempe skyskrapere lige ned til stranden. Mig og to andre piger bor paa 9. etage, og udsigten er fantastisk, og isaer om aftenen. Vi har shoppet lidt (jeg paa forsikringens regning) og lavet teambuilding paa stranden. Ellers har dagen bare staaet paa udforskning af byen og dens muligheder. Her er fedt. I morgen tager vi til Wet and Wild, som er et mega badeland her i Surfers efterfulgt af saakaldt pubcrawl mellem en masse fede diskoteker. Men hold kaeft, hvor jeg savner min bagage, det har virkelig oedelagt saa meget af mit humoer. Kryds fingre for, at jeg faar den ... MEGET snart! Oev! Men paa trods af det, har jeg det godt, og jeg sveder ;-) Her er en trykkende og fugtig varme, men jeg klager ikke. Hoerer I har sne hjemme?! En australsk herre fortalte mig ellers i morges, at Mary vidst var ved at foede. Om det er sandt, ved jeg ikke.
I gaar var vi i Australien Zoo, og det var sjovt at se alle de dyr, der kun findes her; koala, vombat, kaenguro m.fl. Til aften tog vi alle sammen ud og spiste efterfulgt af bowling, og hvem vandt? Sgu da mig! :-) I dag ankom vi saa til Surfers Paradise, og det er en vanvittig fed by! Kaempe skyskrapere lige ned til stranden. Mig og to andre piger bor paa 9. etage, og udsigten er fantastisk, og isaer om aftenen. Vi har shoppet lidt (jeg paa forsikringens regning) og lavet teambuilding paa stranden. Ellers har dagen bare staaet paa udforskning af byen og dens muligheder. Her er fedt. I morgen tager vi til Wet and Wild, som er et mega badeland her i Surfers efterfulgt af saakaldt pubcrawl mellem en masse fede diskoteker. Men hold kaeft, hvor jeg savner min bagage, det har virkelig oedelagt saa meget af mit humoer. Kryds fingre for, at jeg faar den ... MEGET snart! Oev! Men paa trods af det, har jeg det godt, og jeg sveder ;-) Her er en trykkende og fugtig varme, men jeg klager ikke. Hoerer I har sne hjemme?! En australsk herre fortalte mig ellers i morges, at Mary vidst var ved at foede. Om det er sandt, ved jeg ikke.
søndag den 2. januar 2011
Farvel til DK
Så går det altså løs; hvad jeg har ventet på så længe, er nu lige foran næsen på mig. Det hele føles så sindsygt underligt og urealistisk på en eller anden måde. Jeg har stadig ikke forstået, at der jo faktisk kun er én dag tilbage herhjemme, EN DAG! Tror først jeg fatter det, når jeg sidder i flyet. Min krop er fyldt med fuldstændig ambivalente følelser, for jeg glæder mig mere end jeg nogensinde har glædt mig før, men selvfølgelig er jeg også nervøs og spændt. Jer, der kender mig godt nok, ved også ligeså godt som mig, at jeg glemmer noget … og det er for dumt jo! Men jeg har pakket kufferten nu. Kun de sidste toiletsager mangler. Tjeklisten er gennemgået så mange gange! Kun 20 kg. må vi have med, og hallo det jo ingenting, når kufferten i sig selv vejer 5 kg. Men whatever – nu det slut med at vente, slut med at tælle ned!
Vi kører til København i morgen middag. Jeg skal allerede være i Kastrup lufthavn tirsdag morgen, tidligt!: 06.15, så vi overnatter i KBH. 08.20 flyver vi så til Paris, hvor vi skal skifte fly efter at ha ventet et par timer i lufthavnen. Derfra flyver vi til Kuala Lumpur for igen at vente og skifte fly. Vi lander i Brisbane lufthavn australsk tid midt på eftermiddagen d. 5. januar. Og jeg glæder mig! Kan I alle have det koldt, men godt herhjemme ;-)
(Forresten: Tillykke til min søde storebror, som fylder 24 i dag.)
(Forresten: Tillykke til min søde storebror, som fylder 24 i dag.)
Abonner på:
Opslag (Atom)
