Siem Reap

Loerdag eftermiddag ankom vi til Cambodja, og allerede i lufthavnen kunne man fornemme, hvor stor forskel der er paa folkefaerdet i de to lande, Vietnam og Cambodja. De er meget venligere og imoedekommende her i Cambodja, og jeg kunne fra start maerke, at jeg kom til at kunne lide landet. Og det maa man sige holdte stik. Allerede efter to-tre dage er jeg vild med landet, og befolkningen er saa soede og har ogsaa overskud til at lave fis og grine med os.
Siem Reap er en ret turistet by, men alligevel glor folk paa os som om, at de aldrig foer har set folk fra vesten. Og saa floejter de lidt af os og morer sig over sig selv. I gaar havde vi en rigtig afslapningsdag her i Siem Reap. Vi laa ved poolen og gik saa senere ned i byen for at faa fiskemassage. Saa stak vi ellers bare foedderne ned i et bassin fyldt med smaa fisk, og saa nappede de bare loes paa foedderne. Der var et bassin med helt smaa fisk og et med lidt stoerre. De kaldte dem doctorfish, og de spiste alt det doede hud paa foedderne. Det kildede som en sindsyg, og de foerste fem minutter sad vi og graed af grin, og det var bestemt en sjov oplevelse, men 15 minutter var nok.
Byen, Siem Reap, er saa chill paa trods af, at det er en "storby"; der er ingen hoejhuse eller noget der ligner. Alt er i et plan, gaderne er smaa og der er flere kaempe store markeder.
I morges var vi oppe og med bussen 05.00, da vi skulle ud til Angkor Wat og se solopgangen, og det var dert hele vaerd. Sikke et smukt og helt fantastisk syn, der jo desvaerre paa ingen maade kan gengives paa billeder. Solen var knaldroed og jeg fangede naesten mig selv i at blive lidt roerstroemst, selvom jeg ikke er meget for at indroemme saadan noget. Det var utroligt at se den roede sol staa op over Angkor Wat, som jo er verdens stoerste religioese bygningsvaerk samt et af verdens syv vidundere. Ubeskrivelig oplevelse! Angkor Wat var i det hele taget saa smukt og helt ubeskriveligt stort, og vi havde alt for lidt tid derude. Man kan gaa derude 7 dage uden at se det hele. Det er ret vildt, hvis jeg har forstaaet det rigtigt. Bygningerne var jo virkelig detaljeret og flotte og fyldt med smaa buddhahoveder eller krigere eller andre figurer.
I morgen rejser vi saa til Sihanuk Ville, som er en rigtig standby med en hel raekke restauranter nede paa stranden. Der er vidst ikke saa meget at opleve der, men vi skal ogsaa bare have et par slappe af dage paa stranden her den sidste tid. Hygge os med hinanden og faa den sidste tan.

Mekong Deltaet

Fantastisk! Mekong deltaet er en kaempe flod med hele ni arme, hvor det flydende marked blandt andet er her i Vietnam. Og det fik vi da ogsaa oplevet. Det er slet ikke, som jeg havde forventet, men nu har jeg jo ogsaa set det i Thailand, saa jeg havde maaske regnet med, at det var noget ala det samme, men denne her flod var meget stoerre, bredere og baadene var desuden ogsaa meget stoerre. Hver baad solgte sin egen ting, fx kartofler, og saa haengte de nogle kartofler op paa en bambuspind, saa alle kunne se at denne baad solgte kartofler. Saelgerne bor ogsaa paa de her baade, og dette forklarer selvfoelgelig ogsaa, hvorfor baadene var noget stoerre end de smaa, jeg oplevede i Thailand. Det er en lidt skraemmende tanke, at nogle af de her mennesker kan leve hele deres liv paa en saadan baad uden at bo andre steder. Jeg har oplevet saa meget, og jeg nyder virkelig min sidste tid her i Vietnam.
Vi besoegte blandt andet ogsaa en fabrik, hvor de lavede rispapir. Saa begynder man virkelig at saette pris paa sit job og i det hele taget sit liv. Herre gud, disse kvinder sad i den mest usle stilling 9-10 timer om dagen og lavede den samme bevaegelse igen og igen. Altsaa jeg kedede mig bare af at se paa dem lave den bevaegelse i ti minutter. Og det her er hver dag, der er ikke noget, der hedder loerdag og soendag. Og saa for 5 kr i timen. Vi har det godt, og alligevel brokker vi os over, at computeren ikke virker eller andet.
Vi fik ellers ogsaa det laekreste mad, hvilket jo er noget jeg saetter stor pris paa ;-) Sea food, you gotta love it. Og saa holdte jeg jo lige en slange paa 25 kg., meget ulaekker oplevelse men jeg foeler mig lidt mere hardcore nu. Den var saa stor og tyk og tung, og det behoever jeg ikke at proeve igen, men billeder blev der da taget, saa jeg kan blaere mig lidt.
I gaar kom vi jo tilbage her til Saigon / Ho Chi Minh City. Og i dag var vi saa ude og opleve Cu Chi Tunnels, som jo er de tunneler, som sydvietnameserne rendte rundt i under Vietnamkrigen for at narre amerikanerne, og hvor var det spaendende! Vietnameserne var jo sindsygt kloge, og tunnelerne var mega lange. De var i tre niveauer og hvis man straekker dem ud, er de sammenlagt 200 km. Vanvittigt! Saa smuttede de jo op hist og pist og skoed lidt paa amerikanerne og saa var de ellers vaek igen. Der var rum dernede saa de havde plads til at sove og bo dernede, men ingen kunne alligevel holde ud at vaere dernede i laengere tid af gangen - hvilket er forataaeligt nok efter jeg selv var nede og vende i en af de mikroskopiske tunneler. De var virkelig smaa! Men jeg kan jo (igen) blive ved.
I morgen tidligt hedder det saa farvel til Vietnam og hej Cambodja. Tiden gaar saa mega hurtigt, jeg fatter det ikke. Men jeg glaeder mig utrolig meget til Cambodja, det bliver endnu en kaempe oplevelse i raekken. Det er nu alligevel trist, at mit eventyr snart er slut. Jeg har det virkelig bedre end jeg har haft i mange aar. Selvom det lyder corny, er det sandt.
Jeg har nydt Vietnam, og jeg elsker og fortryder ikke et sekund, at jeg valgte det. Men nu er det oplevet, og jeg har ingen planer om at komme tilbage. Mit hjerte landede i Australien, rettere Byron Bay. Jeg savner det ... Meget!
Cambodja, here I come :-)

Saigon / Ho Chi Minh City

Yees, saa skal jeg da ellers lige love for at den foerste dag her i Saigon blev skudt i gang. Vi gaar tre piger paa gaden og pludselig kommer en scooter med to unge vietnamesiske (lorte) fyre koerende og beroever en der hedder Tine. De er virkelig voldsomme og flaar bare hendes taske af hende, saa hun faar meget ondt i nakken og er ved at falde. Det hele gaar saa staerkt, at vi ikke naar at opfatte det, men Tine loeber da efter dem lidt af vejen .. Uden held desvaerre. En meget grim oplevelse, men nu ved vi i hvert fald, at vi virkelig skal passe paa i denne her by. Vi moedte i Hoi An et andet dansk rejsehold, som havde faaet skaaret deres tasker op og jeg ved ikke hvad. Velkommen til Ho Chi Minh City!
I formiddag var vi i praesidentens hus her i Saigon, altsaa nu bor Vietnams praesident jo i Hanoi, fordi det jo er hovedstaden, men tidligere har et par praesidenter boet her - og det var saa det, vi var inde at se. Det var ikke det mest spaendende, jeg har oplevet, men det var fint at se og man skal vel ogsaa udvide sin horisont engang imellem. Det var selvfoelgelig utrolig flotte og kaempe store lokaler, og den tilhoerende have var jo helt fantastisk flot og velholdt. Kaelderen var selvfoelgelig indrettet som beskyttelsesrum, saa han og hans familie kunne gaa derned og bo under krigens hidsige dage. Da vi var faerdige her gik vi videre til Imperial War Museum, og det var lige mig! Fantastisk, mega godt, staaende applaus til det, tommelfinger op, jeg anbefaler det! Altsaa jeg var virkelig begejstret, det var saa spaendende, men puuh det var ogsaa ret barsk at se. Det var en forfaerdelig krig, og det undrer mig egentligt, at vi unge ikke faar mere afvide om vietnamkrigen, end vi goer. Jeg gik derinde 2,5 time og laeste og laeste, og jeg kunne sagtens ha faaet flere timer til at gaa. Jeg har vidst skrevet det foer, men dette land har jo en helt utrolig historie. Og hvor ved jeg bare lidt. Altsaa mennesker helt op til i dag faar stadig fysiske men af det pga. den gift, der var i nogle af bomberne. Stadig i dag bliver der foedt boern, der mangler ben eller ingen oejenaebler har eller andre meget unormalt fysiske problemer. Jeg havde ogsaa helt glemt, hvor lang tid den krig varede. Over 17 aar, vanvittigt! De andre griner lidt af mig, fordi jeg virkelig er blevet saa fanget af det historiske, men jeg er faktisk begyndt at overveje om det, at laese historie, maaske kunne vaere noget for mig, men saa paa den anden side. Hvad kan jeg bruge det til udover at blive historielaerer? Hmm ...
I morgen skal vi saa til Mekong Deltaet, hvor vi i to naetter skal overnatte ved en familie. Det er vidst et stort flodomraade, og vi skal blandt andet paa det flydende marked, men nu vil jeg gaa op og laese lidt om det i min "Turen Gaar Til". Og vi var jo med nattog i nat, saa selvom jeg efterhaanden har vaennet mig lidt til at leve lidt primitivt, saa er jeg stadig utrolig traet og udkoert, og jeg kan maerke, at min krop er ved at vaere maettet for oplevelser. Tidligt i seng bliver det i hvert fald.
Jeg har desuden hoert, at der er faldet mere sne hjemme. Klokken er snart halv otte her i Siagon, og vi har cirka 32 grader. Det virkelig lummert, men jeg klager ikke, bare sneen er vaek, naar jeg kommer hjem .. Hehe ;-)

Nha Trang

I morgen er sidste dag her i skoenne, skoenne Nha Trang. Dette er helt klart den fedeste by, vi har vaeret i so far. Og vejret er fantastisk, det er virkelig en lummer og meget tung varme, men jeg klager bestemt ikke. Varmen har vi i den grad vaeret savnet, og jeg er igen solbrun paa ny :-) Vi har haft fri til at goere, hvad vi ville her, og det var virkelig ogsaa tiltraengt efter dette stramme Vietnam program. Saa vi har slappet af paa stranden om dagen og givet den gas i byen om aftenen. Nha Trang er virkelig en partyby, og der er mange turister, saa vi har moedt mange nye mennesker. I gaar var vi saa ude paa en baad, en gammel fiskerbaad, som vi spiste aftensmad paa. Her sejlede vi bare rundt, og badede og roede i en form for baljer samt andre vandaktiviteter. Vi holdte ogsaa ind ved en saakaldt "fiskerby", som var opbygget af plader, der laa paa vandet. En meget ustabil "by", og man skulle ikke have daarlig balance, hvis man skulle gaa rundt der. Omkring os svoemmede kaempe fisk rundt og sprang flere gange op af vandet. Det var nogle vaerre vildbassefisk.
I dag var vi saa nogle piger, der tog ud til det laekreste (!) spa og mudderbads omraade. Det var bare saa luksus! Vi startede ud med et varmt mudderbad i en halv times tid, hvorefter vi skulle ligge i solen med mudderet paa kroppen og lade det toerre ind. Derefter gik vi fra den ene varme kilde til den anden og sluttede af med en vandmassage. 150.000 dong kostede alt dette, hvilket cirka er 43 kr. Helt aandsvagt billigt, men jeg er vild med det.
Jeg burde lige fortaelle, at jeg naermest foeler mig som en celebrity hernede. Da vi var i Hoi An, var der en vietnamesisk mand, der var overbevist om, at jeg var en dansk prinsesse eller et eller andet i den stil. Han fattede jo selvfoelgelig ikke en skid, men han blev ved. Nede paa stranden her den anden dag, kommer der saa en vietnamesisk kvinde hen til mig og spoerger noget med billeder og hendes kaereste og hende. Jeg siger naturligvis ja, da jeg tror, at jeg skal tage et billede af dem sammen paa stranden. Saa viser det sig, at hun vil ha taget et billede med mig, saa hun tager rundt om mig og saa blev der ellers taget flere billeder. Og i dag er der en (igen vietnamesisk) mand, der spoerger, om han maa holde min haand. I det hele taget glor de bare utroligt meget. De er godt nok nogle skoere mennesker. Det er saa maerkeligt, men fedt at have fans ;-)
I morgen skal vi ud paa et boernehjem, hvor vi har koebt gaver til ungerne. Det bliver saa spaendende, og jeg glaeder mig helt vildt. Og i morgen aften hedder det saa nattog til Ho Chi Minh City.
I dag er der desuden kun to uger til vi rejser hjem.

Hoi An

Loerdag formiddag ankom vi til Hue efter en meget lang nat i natbus. 17 timer laa vi i vores mikro senge og hoerte/saa Abba musikvideoer, fordi det var det eneste vestlige de lige havde. Det var ret komisk, men vi blev ret hurtigt traette af money, money, money og happy new year og hvad der ellers er, saa det blev hurtigt slukket igen. Heldigt for mig, at jeg er ligesaa lille som vietnameserne, for "sengene" i bussen var utrolig smaa og mange fik ondt i baade ryg, ben og nakke. Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg ikke er fan af natbusser, men det var da en oplevelse. Den gamle kongeby, Hue, var rigtig interessant. Vi var ude og se den indre kongeby, hvor de store asiasiske bygninger var utrolig smukke i farverne guld og roed, som vidst symboliserer glaede, velstand og penge. Inde i "byen" gik elefanter rundt med smukke stykker stof udover sig, ogsaa i farverne guld og roed. Den foerste konge, de havde, havde hele 500 koner, som var embedsmaendenes doetre. Det var jo om at faa sin datter til at foede kongens foerste soen, som skulle overtage tronen en dag, for saahavde man jo sikret sin families fremtid. Derfor var alle embedsmaendene meget ivrige, og der var en masse kaos i den periode. Kvinderne myrdede hinanden, hvis en var gravid, man forgiftede hinanden og det var efter sigende meget voldsomt. Der er simpelthen saa meget historie i det her land, og hvor bliver jeg klog og mit engelske forbedrer sig virkelig dag for dag :-) Vi var selvfoelgelig ogsaa i den forbudte by, som ligeledes var vildt flot! Naar foerst kvinderne var lukket derind kom de aldrig ud igen, aldrig. Sikke et frygteligt liv.
Soendag gik turen saa videre til Hoi An, hvor jeg er nu. Hoi An er en skraedderby, og jeg skal da ogsaa lige love for, at der er skraeddere over alt! Det ligger virkelig side om side her, og man forstaar slet ikke, hvordan de kan koere rundt, naar der er saa meget konkurrence. Men det er jo bare godt for os, for det koster jo absolut ingen penge at faa syet toej, og jeg har da ogsaa lige vaeret nede og proeve en kjole og en nederdel, som jeg har faaet syet. Jeg kunne sagtens faa syet en helt klaedeskab, men hvordan soeren for jeg lige plads til alt det, som jeg har koebt, i min kuffert? Ak og ve, jeg maa nok ofre nogle penge og sende en pakke hjem, hehe.
I gaar var vi paa cykeltur paa lejede cykler, som var mega ringe, men en hyggelig og sjov oplevelse var det i den grad. Vi cyklede ned til en baad, der skulle sejle os over til et omraade med landsbyer, rigtige landsbyer som i ekstrem lugt af kolort og skidt og moeg :-) "men det jo en del af charmen ved landet". Vi var ude og besoege en rigtig landsbyfamilie, saa spaendende! De bor bare saa usselt og ulaekkert. For det foerste er deres koekken jo bare et baal med en par gryder over. Toilettet var staa-toilet, og fuck, hvor var det klamt! De sover gerne 4-5 stykker i hvert rum. Hernede er det jo ikke unormalt at man bor bedsteforaeldre, foraeldre, onkel, boern osv. sammen. Lige ved siden af et af sovevaerelserne var et andet rum med grise og en MEGA (den sygeste jeg har set) orne. Den var godt nok creepy og gav nogle rigtig gode grynt.
I gaar aftes var vi for foerste gang her i Vietnam for alvor i byen. Drinks koster jo intet her! 17 kroner for en drink og 10 for en oel serveret paa en bar eller restaurant. Og de sparer i hvert fald ikke paa sprutten, som de goer de Danmark. Hold kaje, hvor er de staerke!
Jeg kan jo fortaelle i evigheder, men boer nok holde nu. I morgen aften gaar turen mod Nha Trang, og det er en af de byer, jeg har glaedt mig allermest til at opleve. Saa nu bliver det spaendende, om den kan leve op til forventningerne. Men foerst venter i morgen nat, endnu en lorte nat i natbus, denne gang dog kun 10 timer. Jeg er vild med det her, men hvor savner jeg min egen seng og pude. Ude godt, hjemme bedst.

Sapa

I gaar morges ankom vi med nattog til Hanoi igen efter tre dage i Sapa, en by langt oppe i bjergene. Det var en helt unik oplevelse, som jeg virkelig vil huske resten af mit liv. Da vi skulle derud, tog vi nattog fra Hanoi til Lao Cai, som er en by, der ligger lige ved den kinesiske graense, derfra tog vi bussen til Sapa. Vi boede paa et flot hotel, og jeg havde fra min altan udsigt udover bjergene. Det er en helt utrolig oplevelse at staa op, gaa ud paa altanen og saa er der ellers bare bjerge saa langt oejet raekker. Befolkningen deroppe var venlige, men ogsaa meget paatraengende. Mange af dem bar dragter i alverdens smukke farver, og de var rigtig fine paa deres helt egen maade. Men hvor var de altsaa ogsaa beskidte og fattige. Piger helt ned i 5-6 aars alderen gik rundt i deres smaa dragter med en lille baby bundet paa ryggen (sikkert deres lillesoester eller bror, fordi foraeldrene var ude og arbejde). Nogle af de smaa piger var flere gange ved at vaelte bagover, fordi de selv var saa smaa og samtidigt havde et bette barn paa ryggen. De her smaa boern havde lige laert en saetning paa engelsk: "Buy for me", og saa stak de ellers diverse hjemmesyede tasker op i hovedet paa os. De kostede jo ikke saerlig meget, og jeg havde da ogsaa lyst til at hjaelpe, men vi fik afvide, at vi skulle lade vaere, for giver du foerst en, kommer der en hel flok, og du slipper ikke af med dem. De er som fluer om en lort.
Vi var ude og besoege et par landsbyer, og det var virkelig vildt at opleve, hvor langt bagud de er, i forhold til os, paa det plan. 300 aar i hvert fald! Landsbyerne var omringet af rismarker (saa smukt et syn), hvor der gik smaa vietnamesere rundt med deres kaempe oppakning paa ryggen og en rishat. Vandboefler gik ogsaa bare frit rundt blandt grise, hunde og hoens i landsbyen. Vi saa ogsaa store flokke af vandboefler, der krydsede vejene. Bag flokken gik en ung dreng og gnaskede i et sukkerroer og en stor kaep i den anden haand til at holde styr paa dyrene. Derudover var det jo i det hele taget bare en helt utrolig naturoplevelse med vandfald og bjerge.
Vi var selvfoelgelig ogsaa paa markeder; baade groensagsmarkeder, koedmarkeder og toej og alt andet i den dur. Koedmarkedet var frygteligt! Hoens der er lukket inde i de mindste buer, hvor de naermest traeder oveni hinanden osv. osv. Saa overvejer man virkelig at blive vegatar, det var det rene dyreplageri, og desuden var lugten saa vammel at man ikke fatter det.
I gaar var vi saa i Ho Chi Minhs mausoleum her i Hanoi. Det var saa foerste gang jeg saa et lig, og saa var det endda en kaempe folkehelt. Han ligger jo derinde balsameret, hvis nogen skulle vaere i tvivl. Han lignede en dukke, og var omringet af en hel haer af vagter. Derefter saa vi selvfoelgelig hans palae og palaehuset, som han boede i. I dag har vi vaeret ude og shoppe her i Hanoi. Alt er saa ufatteligt billigt, og jeg har lyst til at koebe alt! Det er ganske frygteligt :-) Jeg burde maaske ogsaa lige at tilfoeje, hvor latterligt hoej deres pengesats er. 1 dansk krone er cirka 3560 dong. Saa i dag, da jeg var ude og spise til middag kom jeg fx. af med 85.000. Det virker saa latterligt, naar vi laaner penge af hinanden, og man spoerger: "Hvor meget skylder jeg dig?", hvortil man svarer: "En halv million". Der gik lidt tid foer vi ikke grinte af det. Saa gaar man hen i haeveautomaten og haever 2 millioner. Man foeler sig sgu lidt som et rigt svin, men 2 millioner er jo ikke mere end 560 kr cirka.
I aften skal vi med natbus til Hue - endelig ned til noget varme. Her er jo "kun" 20 grader i dag i Hanoi. Vi savner Sydneys 40 grader. I Hue skal vi ud og se nogle gamle kongegrave, hvilket ogsaa nok skal blive utrolig spaendende, men puha, jeg tager en dag af gangen her i Vietnam, for der sker saa meget hele tiden.

Halong Bay

Jeg er lige kommet hjem fra Halong Bay, og hvor var det en fed oplevelse. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke havde forventet saa meget, men jeg var virkelig overvaeldet! For det foerste saa var baaden bare alt for laekker! Vi fik vores egen lille kahyt, to og to og det var rigtig flot med eget bad og toilet. Derudover var der en salon med bar, hvor vi alle sad og spiste. Halong Bay er en bugt med over 3000 smaa oer og klipper, og det var helt vidunderligt! Virkelig utroligt. Maden var endnu bedre!! I gaar til middag fik vi foelgende: store, flotte, lyseroede rejer, store fyldte krapper, muslinger, foraarsruller med fisk, blaeksprutte i noget groensagsmix, hellefisk i soyasovs. Alt sammen med ris til. Herefter fulgte selvfoelgelig laekker frisk frugt, og dette var blot frokosten. Aftensmaden var ligesaa vanvittig, og jeg var helt oppe og koere. Det hele var bare saa fornemt og laekkert, det smagte virkelig godt og hvis man skulle koebe det paa en restaurant havde det kostet roeven ud af bukserne. I gaar lagde baaden ind ved en kaempe drypstensgrotte, som vi skulle ind i. Igen et super flot syn og en stor oplevelse. Halong Bay overgik i hvert fald min forventning mange gange.
Dog er flere af os skuffede over folkefaerdet. De er ikke saerlig venlige og virker faktisk ret sure. Vi har faaet fvide, at dette kan haenge sammen med, at vi kom lige i TET, hvor de bare gerne vil havde fuld fokus paa deres familier, men personligt synes jeg det er en lorte undskyldning. Dog blev det ogsaa sagt, at der aabenbart er stor forskel paa vietnameserne i Nord- og Sydvietnam. De skulle vaere noget mere uhoeflige og reserverede her i nord. Men det vil tiden jo vise.
Om lidt er der faelles middag her paa vores hotel i Hanoi, hvorefter vi skal med et nattog til Sapa, hvor vi skal vaere et par dage og trekke. Saa skal vi virkelig opleve landlivet i Vietnam. Det bliver godt nok anderledes :-)

Hanoi

Saa kom vi altsaa ogsaa sikkert til Vietnam, rettere Hanoi. Turen hertil var ikke saa slem som forventet. Jeg sov naermest hele vejen, saa tak til mit gode sovehjerte, som jeg vidst har fra baade min mor og far :-) Vi blev modtaget i lufthavnen af en meget lille person, en aeldre herre, der skal vaere vores guide her i Hanoi, men ret hurtigt gik det op for mig, at saa smaa er de allesammen hernede. Han var dog ret hurtig til at paapege, hvor smuk og ung jeg var, haha, men hernede ligner de jo ogsaa hinanden allesammen. Hernede er jeg forresten ikke saa lille. This is the land of small people!
Hvor er her fattigt! Vi var blevet fortalt, at vi nok ville faa et mindre kulturchok, men jeg maa indroemme, at det her overrasker mig. Det er slet ikke til at forstaa, at man kan leve saadan. Meget af det, er det rene slum, hvilket jeg ogsaa har taget mange billeder af. Men i gaar, da vi ankom, var der jo TET, hvilket er det kinesiske nytaar. Dette fejres naturligvis ogsaa her i Vietnam, og de gaar virkelig op i det. Meget af byen er pyntet op med blomster, lamper og lys. Kl. 00 i nat var der selvfoelgelig ogsaa fyrvaerkeri, saa det er endnu en oplevelse, vi ikke havde regnet med at faa. Dog er der et lille minus: Alle butikkerne, resturanterne, ALT, har haft lukket i dag, og byen har vaeret helt doed! Saa vi har ikke lavet saa meget i dag, da mulighederne har vaeret absolut minimale. Dog var vi i morges paa en lille guidet tur gennem noget af byen. Vi var i nogle smaa templer, hvor vietnameserne gav penge, hvorefter de bad til deres guder. Har de ikke penge, efterlader de, hvad de nu ellers har. Der stod baade daasecolaer og diverse madvarer, da mange af dem nok ikke har raad til at "ofre" penge til deres guder. De er i det hele taget meget overtroiske, og de hylder og takker deres forfaedre ved at efterlade ting som dette i templerne. De har mange forskellige guder, fx. griseguden (den her Gud synes jeg personligt selv var ret sjov, gad vide hvordan den ser ud?). Det er ret spaendende at hoere om, fordi det bare ligger saa langt vaek fra vores kultur.
Her i Hanoi er der en masse smaa gader, og de samme ting er samlet paa en gade. Fx. er der skogaden, sweatergaden osv. Saadan var det i gamle dage, og dette er bevaret, saa jeg glaeder mig ret meget til butikkerne aabner efter TET, saa vi kan opleve det og faa taget billeder. Forestil jer lige slikgaden, der bor sikkert kun tykke mennesker, lol!
I morgen skal jeg ud paa et gammelt faengsel, Paris Hilton hedder det. Her blev de amerikanske krigsfanger indsat og tortureret paa det groveste. Det er lige mig saadan noget historie, saa det glaeder jeg mig helt vildt til! I overmorgen tager vi til Halong Bay en overnatning, det skulle vaere rigtig smukt. Ellers er jeg blevet ret rutineret i at spise med pinde. Mange af de andre er kraesne og klager over maden, men jeg synes egentligt det er meget laekkert. Jeg ser paa det saadan, at maden jo er en del af oplevelsen.
Saa er der kun tilbage at sige: Happy new year!