Mekong Deltaet

Fantastisk! Mekong deltaet er en kaempe flod med hele ni arme, hvor det flydende marked blandt andet er her i Vietnam. Og det fik vi da ogsaa oplevet. Det er slet ikke, som jeg havde forventet, men nu har jeg jo ogsaa set det i Thailand, saa jeg havde maaske regnet med, at det var noget ala det samme, men denne her flod var meget stoerre, bredere og baadene var desuden ogsaa meget stoerre. Hver baad solgte sin egen ting, fx kartofler, og saa haengte de nogle kartofler op paa en bambuspind, saa alle kunne se at denne baad solgte kartofler. Saelgerne bor ogsaa paa de her baade, og dette forklarer selvfoelgelig ogsaa, hvorfor baadene var noget stoerre end de smaa, jeg oplevede i Thailand. Det er en lidt skraemmende tanke, at nogle af de her mennesker kan leve hele deres liv paa en saadan baad uden at bo andre steder. Jeg har oplevet saa meget, og jeg nyder virkelig min sidste tid her i Vietnam.
Vi besoegte blandt andet ogsaa en fabrik, hvor de lavede rispapir. Saa begynder man virkelig at saette pris paa sit job og i det hele taget sit liv. Herre gud, disse kvinder sad i den mest usle stilling 9-10 timer om dagen og lavede den samme bevaegelse igen og igen. Altsaa jeg kedede mig bare af at se paa dem lave den bevaegelse i ti minutter. Og det her er hver dag, der er ikke noget, der hedder loerdag og soendag. Og saa for 5 kr i timen. Vi har det godt, og alligevel brokker vi os over, at computeren ikke virker eller andet.
Vi fik ellers ogsaa det laekreste mad, hvilket jo er noget jeg saetter stor pris paa ;-) Sea food, you gotta love it. Og saa holdte jeg jo lige en slange paa 25 kg., meget ulaekker oplevelse men jeg foeler mig lidt mere hardcore nu. Den var saa stor og tyk og tung, og det behoever jeg ikke at proeve igen, men billeder blev der da taget, saa jeg kan blaere mig lidt.
I gaar kom vi jo tilbage her til Saigon / Ho Chi Minh City. Og i dag var vi saa ude og opleve Cu Chi Tunnels, som jo er de tunneler, som sydvietnameserne rendte rundt i under Vietnamkrigen for at narre amerikanerne, og hvor var det spaendende! Vietnameserne var jo sindsygt kloge, og tunnelerne var mega lange. De var i tre niveauer og hvis man straekker dem ud, er de sammenlagt 200 km. Vanvittigt! Saa smuttede de jo op hist og pist og skoed lidt paa amerikanerne og saa var de ellers vaek igen. Der var rum dernede saa de havde plads til at sove og bo dernede, men ingen kunne alligevel holde ud at vaere dernede i laengere tid af gangen - hvilket er forataaeligt nok efter jeg selv var nede og vende i en af de mikroskopiske tunneler. De var virkelig smaa! Men jeg kan jo (igen) blive ved.
I morgen tidligt hedder det saa farvel til Vietnam og hej Cambodja. Tiden gaar saa mega hurtigt, jeg fatter det ikke. Men jeg glaeder mig utrolig meget til Cambodja, det bliver endnu en kaempe oplevelse i raekken. Det er nu alligevel trist, at mit eventyr snart er slut. Jeg har det virkelig bedre end jeg har haft i mange aar. Selvom det lyder corny, er det sandt.
Jeg har nydt Vietnam, og jeg elsker og fortryder ikke et sekund, at jeg valgte det. Men nu er det oplevet, og jeg har ingen planer om at komme tilbage. Mit hjerte landede i Australien, rettere Byron Bay. Jeg savner det ... Meget!
Cambodja, here I come :-)