Hoi An

Loerdag formiddag ankom vi til Hue efter en meget lang nat i natbus. 17 timer laa vi i vores mikro senge og hoerte/saa Abba musikvideoer, fordi det var det eneste vestlige de lige havde. Det var ret komisk, men vi blev ret hurtigt traette af money, money, money og happy new year og hvad der ellers er, saa det blev hurtigt slukket igen. Heldigt for mig, at jeg er ligesaa lille som vietnameserne, for "sengene" i bussen var utrolig smaa og mange fik ondt i baade ryg, ben og nakke. Jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg ikke er fan af natbusser, men det var da en oplevelse. Den gamle kongeby, Hue, var rigtig interessant. Vi var ude og se den indre kongeby, hvor de store asiasiske bygninger var utrolig smukke i farverne guld og roed, som vidst symboliserer glaede, velstand og penge. Inde i "byen" gik elefanter rundt med smukke stykker stof udover sig, ogsaa i farverne guld og roed. Den foerste konge, de havde, havde hele 500 koner, som var embedsmaendenes doetre. Det var jo om at faa sin datter til at foede kongens foerste soen, som skulle overtage tronen en dag, for saahavde man jo sikret sin families fremtid. Derfor var alle embedsmaendene meget ivrige, og der var en masse kaos i den periode. Kvinderne myrdede hinanden, hvis en var gravid, man forgiftede hinanden og det var efter sigende meget voldsomt. Der er simpelthen saa meget historie i det her land, og hvor bliver jeg klog og mit engelske forbedrer sig virkelig dag for dag :-) Vi var selvfoelgelig ogsaa i den forbudte by, som ligeledes var vildt flot! Naar foerst kvinderne var lukket derind kom de aldrig ud igen, aldrig. Sikke et frygteligt liv.
Soendag gik turen saa videre til Hoi An, hvor jeg er nu. Hoi An er en skraedderby, og jeg skal da ogsaa lige love for, at der er skraeddere over alt! Det ligger virkelig side om side her, og man forstaar slet ikke, hvordan de kan koere rundt, naar der er saa meget konkurrence. Men det er jo bare godt for os, for det koster jo absolut ingen penge at faa syet toej, og jeg har da ogsaa lige vaeret nede og proeve en kjole og en nederdel, som jeg har faaet syet. Jeg kunne sagtens faa syet en helt klaedeskab, men hvordan soeren for jeg lige plads til alt det, som jeg har koebt, i min kuffert? Ak og ve, jeg maa nok ofre nogle penge og sende en pakke hjem, hehe.
I gaar var vi paa cykeltur paa lejede cykler, som var mega ringe, men en hyggelig og sjov oplevelse var det i den grad. Vi cyklede ned til en baad, der skulle sejle os over til et omraade med landsbyer, rigtige landsbyer som i ekstrem lugt af kolort og skidt og moeg :-) "men det jo en del af charmen ved landet". Vi var ude og besoege en rigtig landsbyfamilie, saa spaendende! De bor bare saa usselt og ulaekkert. For det foerste er deres koekken jo bare et baal med en par gryder over. Toilettet var staa-toilet, og fuck, hvor var det klamt! De sover gerne 4-5 stykker i hvert rum. Hernede er det jo ikke unormalt at man bor bedsteforaeldre, foraeldre, onkel, boern osv. sammen. Lige ved siden af et af sovevaerelserne var et andet rum med grise og en MEGA (den sygeste jeg har set) orne. Den var godt nok creepy og gav nogle rigtig gode grynt.
I gaar aftes var vi for foerste gang her i Vietnam for alvor i byen. Drinks koster jo intet her! 17 kroner for en drink og 10 for en oel serveret paa en bar eller restaurant. Og de sparer i hvert fald ikke paa sprutten, som de goer de Danmark. Hold kaje, hvor er de staerke!
Jeg kan jo fortaelle i evigheder, men boer nok holde nu. I morgen aften gaar turen mod Nha Trang, og det er en af de byer, jeg har glaedt mig allermest til at opleve. Saa nu bliver det spaendende, om den kan leve op til forventningerne. Men foerst venter i morgen nat, endnu en lorte nat i natbus, denne gang dog kun 10 timer. Jeg er vild med det her, men hvor savner jeg min egen seng og pude. Ude godt, hjemme bedst.