Saigon / Ho Chi Minh City

Yees, saa skal jeg da ellers lige love for at den foerste dag her i Saigon blev skudt i gang. Vi gaar tre piger paa gaden og pludselig kommer en scooter med to unge vietnamesiske (lorte) fyre koerende og beroever en der hedder Tine. De er virkelig voldsomme og flaar bare hendes taske af hende, saa hun faar meget ondt i nakken og er ved at falde. Det hele gaar saa staerkt, at vi ikke naar at opfatte det, men Tine loeber da efter dem lidt af vejen .. Uden held desvaerre. En meget grim oplevelse, men nu ved vi i hvert fald, at vi virkelig skal passe paa i denne her by. Vi moedte i Hoi An et andet dansk rejsehold, som havde faaet skaaret deres tasker op og jeg ved ikke hvad. Velkommen til Ho Chi Minh City!
I formiddag var vi i praesidentens hus her i Saigon, altsaa nu bor Vietnams praesident jo i Hanoi, fordi det jo er hovedstaden, men tidligere har et par praesidenter boet her - og det var saa det, vi var inde at se. Det var ikke det mest spaendende, jeg har oplevet, men det var fint at se og man skal vel ogsaa udvide sin horisont engang imellem. Det var selvfoelgelig utrolig flotte og kaempe store lokaler, og den tilhoerende have var jo helt fantastisk flot og velholdt. Kaelderen var selvfoelgelig indrettet som beskyttelsesrum, saa han og hans familie kunne gaa derned og bo under krigens hidsige dage. Da vi var faerdige her gik vi videre til Imperial War Museum, og det var lige mig! Fantastisk, mega godt, staaende applaus til det, tommelfinger op, jeg anbefaler det! Altsaa jeg var virkelig begejstret, det var saa spaendende, men puuh det var ogsaa ret barsk at se. Det var en forfaerdelig krig, og det undrer mig egentligt, at vi unge ikke faar mere afvide om vietnamkrigen, end vi goer. Jeg gik derinde 2,5 time og laeste og laeste, og jeg kunne sagtens ha faaet flere timer til at gaa. Jeg har vidst skrevet det foer, men dette land har jo en helt utrolig historie. Og hvor ved jeg bare lidt. Altsaa mennesker helt op til i dag faar stadig fysiske men af det pga. den gift, der var i nogle af bomberne. Stadig i dag bliver der foedt boern, der mangler ben eller ingen oejenaebler har eller andre meget unormalt fysiske problemer. Jeg havde ogsaa helt glemt, hvor lang tid den krig varede. Over 17 aar, vanvittigt! De andre griner lidt af mig, fordi jeg virkelig er blevet saa fanget af det historiske, men jeg er faktisk begyndt at overveje om det, at laese historie, maaske kunne vaere noget for mig, men saa paa den anden side. Hvad kan jeg bruge det til udover at blive historielaerer? Hmm ...
I morgen skal vi saa til Mekong Deltaet, hvor vi i to naetter skal overnatte ved en familie. Det er vidst et stort flodomraade, og vi skal blandt andet paa det flydende marked, men nu vil jeg gaa op og laese lidt om det i min "Turen Gaar Til". Og vi var jo med nattog i nat, saa selvom jeg efterhaanden har vaennet mig lidt til at leve lidt primitivt, saa er jeg stadig utrolig traet og udkoert, og jeg kan maerke, at min krop er ved at vaere maettet for oplevelser. Tidligt i seng bliver det i hvert fald.
Jeg har desuden hoert, at der er faldet mere sne hjemme. Klokken er snart halv otte her i Siagon, og vi har cirka 32 grader. Det virkelig lummert, men jeg klager ikke, bare sneen er vaek, naar jeg kommer hjem .. Hehe ;-)